Mission
Opstart af firmaet www.loose-it.dk
Stepuddannelsen primo 2008



23. Oktober 2007

Nedtællingen er for alvor sat ind- 4 dage tilbage, så løber Miss Fitness 2007 af stablen! Vildt... Jeg glæder mig helt sindsygt, og har mega overskud! Har aldrig før prøvet, at det er gået så glat- det er bare super fedt. Flere har hevet fat i mig de sidste par dage, og give mig de største skulderklap, fordi jeg har bevaret mit gode humør og energi til trods for det lave madindtag. Det er så fedt, og giver mig endnu mere lyst til at gi den gas c",) Jeg nyder jo hvert sekund!

Udtømningsprogrammet (hvor vi skal tømme musklerne for væske, så man blir mere hugget at se på) startede i søndags. Jeg har trænet programmet med Martin, og er gået rigtig godt. Han har pibet lidt ind imellem, men har klaret det rigtig godt (det er jo første gang han prøver det her udtømning, hvor det er 5.gang for mig, så jeg ved jo, hvor hårdt det er...)! Jeg har nok været lidt af en hård banan, men det blir man nødt til at være her de sidste par dage, da man ellers vil gå i stå, og dét går ikke nu!! Og typisk, så her sidste træningsdag, får jeg smadret min lillefinger, da jeg skulle hjælpe Martin i kabel... Av for den da- der ryger nok en negl, når den er kommet sig... Shit, det gjorde naller, men f..... om det skulle ødelægge min træning? Nix, jeg måtte bide det i mig, og videre i programmet c",)

Nu er træningen overstået for denne gang, og nu skal der bare lades op! Der er lige 1½ dag tilbage på en ekstrem hård kost, men så fra torsdag lysner det- her står den på genopladning med kartofler, ris og bananer- jubiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii!! Det blir så lækkert c",) Me like!

I morgen er det sidste dag for øvning af show, som sker sammen med Martin- det har været rigtig rart, at lave det her sammen, da man ligesom gir sig lidt ekstra, når der er en, der kigger på. Det har hjulpet mig enormt, så frygter lidt de næste 2 udtømninger jeg skal igennem ALENE... Den blir tilgengæld sejt, men jeg klarer den! Det plejer jeg jo ;o)

Torsdag skal jeg ud og ha taget billeder med Sanne ved Charlottenlund Slot- det ser jeg frem til! Det blir nok en kold fornøjelse, men så må vi skyde lidt på skift, så den anden kan varme sig i bilen imens (det er jo ikke ligefrem sommer... Der vil nok være pingvinger og søløver, som publikum *GG*).

Fredag eftermiddag tøffer jeg hjem til Alex (min opvarmer), og så står den ellers på hygge og afslapning indtil vores store kæmpe måltid kl.21- jeg glæder mig så sindsygt til det måltid!! Det er bare det bedste c".) Der blir det sidste fyldt op, og man blir simpelthen proppet med kulhydrater, så kroppen er ladt op til lørdagens stradbasser. Juhuuuuuuuuuuuuuuu!

I eftermiddag skal jeg ud og hente det sidste til mit showtøj, og så er jeg ellers ved at være kampklar. Utroligt, som jeg kan se, kroppen forandre sig dag for dag- det har jeg ikke bemærket før. Har en god mavefornemmelse....

Måske jeg når at skrive lidt inden lørdag, men hvis ikke, så håber jeg vi ses i salen c",)

Cirkelspark og krumpspring,
Tanja


16. Oktober 2007

For 6 dage siden, fik jeg en udfordring af min diætist, som jeg lige måtte synke. Efter at have tænkt det meste af natten og morgenturen over det, lyttet til mit "fitness"-hjerte, og min passion for sporten, er det endt med, at jeg tager denne udfordring op- 14 dage før det løber af stablen. Jeg stiller ALLIGEVEL op til Miss fitness 2007!!! What the f...?!? Yes baby, that´s right- I am going for it! Man må sige, at jeg har haft temmelig travlt de sidste par dage, eftersom jeg ikke havde noget show... Musikken fik jeg lavet i hastværk i søndags, og rutinen er mere eller mindre på plads nu- ja, der er jo ikke ligefrem god tid, så jeg har virkelig måtte gå i det kreative hjørne c",)

Der har godt nok været forskellige meninger om min beslutning, som tog forholdsvis hårdt på mig, eftersom jeg ikke er ude på at generer nogen, ved at stille op- men hvorfor lade vær?? Jeg ELSKER jo sporten, er i konkurrence form, så hvorfor ikke tage denne med, som et startskud til de næste konkurrencer, så jeg kan komme HELT i bund? Jeg er blevet udfordret, og har valgt at tage imod den! Jeg glæder mig faktisk, selvom folk siger, at det ville være ærgeligt, hvis jeg får en skidt placering... Jeg er villig til at tage chancen- for at bevise overfor mig selv, at jeg godt kan med så kort forberedelse. SPÆNDENDE!!!

I weekenden har jeg så også flyttet fra Ørestaden- det var ikke lige dét, jeg havde overskud til, men jeg havde en underskrevet købsaftale, jeg ikke kunne løbe fra, så jeg måtte bare lukke øjnene, og få pakket ned, ryddet op og afleveret lejligheden i fin stand. Jeg nåede (trods træning, job i bagsværd og musik-lavning til showet) at blive klar til aflevering! Og da kl. blev 21 søndag aften, ja, der var der ikke mere at komme efter hos frk. Fogtmann... Totalt udsolgt!
Nu bor jeg midlertidigt i Greve hos mine forældre, indtil 15.dec., hvor jeg får den nye i Ballerup- nøj, det blir godt!

Jeg kan godt mærke, at der er konkurrence lige om lidt- mht. mit energiniveau og overskud... Jeg er godt nok flad, og kan mærke, at det er de sidste pumper, der blir kørt på! Jeg glæder mig til fredag kl.16, da jeg så har fri hele næste uge op til konkurrencen (det er der stærkt behov for...). Det blir rart, ikke at skulle andet end bare slappe og gøre sig klar.

Jeg skal ned og vejes i morgen aften (sidste måling var helt skæv, da jeg var fyldt med væske i kroppen, så sanne kunne ikke måle mig...). Jeg er meget spændt på, hvor langt jeg er kommet ned nu, eftersom de andre tøser ligger omkring 9-10 stykker nu... Gisp!!! Så jeg håber og ber til, at jeg kan nå at ramme formen- vil nødigt ende med, at stå som årets pauseklovn c".)

På søndag starter udtømningen, og den skal jeg køre sammen med Martin (så ham for resten i dag- han ser godt nok godt ud nu!! Der er sket en hel del de sidste uger- DET ER BARE TOP DOLLAR *gg*).

Nåh, nu er det allerede ved at være puttetid for mig, så jeg vil slutte min lille opdatering- jeg vender tilbage, når jeg har fået ferie. Så er der mere tid (forhåbentlig).

HUSK: BILLETTER TIL MISS OG MR KAN KØBES PÅ WWW.FITNEWS.DK - hvis I har lyst til at komme ind og støtte mig

Spjæt og vejrmøller,
Tanja


10. Oktober 2007



"Tanja på vej til VM i fitness", læs artiklen fra Farum Avisen her.


04. Oktober 2007

Så blev oktober måned skudt i gang, og dagene går med hastige skridt fremad mod mit mål. Det går over alt forventning med min form- fortsætter jeg i samme stil de næste 5 uger, ja, så tror jeg, at jeg kommer til at stå i mit livs form! Vildt nok, når man tænker på, hvor stejl en bakke jeg har skullet op ad, eftersom min forberedelse denne gang er på kun 10 uger... Jeg må sige, at jeg selv er ufattelig og utrolig overrasket over mig selv! Troede ikke, dette kunne lade sig gøre, da jeg kender mig selv så godt efterhånden, men det må jeg æde i mig igen c",)

I morgen er der 5 uger til jeg tager til Tyskland, så nu er jeg faktisk halvvejs- vildt nok! Jeg har dog mine anelser om, det overhovedet bliver til noget i Tyskland, da jeg har så mange uafklarede spørgsmål til det hele, som der ikke rigtig er nogle der kan give mig svar på- det skal jeg hilse at sige, er ufattelig frustrerende, da man som atlet MEGET gerne vil have planlagt det hele et par uger før, så man ikke skal bruge tid og krudt på dette... Det har jeg ikke rigtig overskud og energi til, men jeg må tilstå, at jeg ikke er helt overbevist- desværre! Jeg er godt nok glad for, at jeg har stævnet i Bulgarien i baghånden, da jeg med 110% sikkerhed ved, at DET blir til noget. Jeg bestilte for resten flybilletter med mutti i fredags, så nu er der ingen vej tilbage- jubiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii!!! Vi er 4 der tager afsted: Mutti, Daddy og min skønne opvarmer/veninde Sanne. Det er simpelthen så fedt, at de gider tage så langt med mig, bare for at støtte mig! Det har jeg aldrig prøvet før... Tusinde tak!!

Mht. Tyskland, så er planen at vi tager hjemmefra fredag d.9.november ved 8-tiden, og kører i bil derned. Der er godt 750 km., og vil iflg. krak tage godt 8 timer. Det er en lang tur, men bare jeg kan ligge ned bagi, og ikke skal bekymre mig om at køre, så klarer jeg den. Så længe jeg har min elskede hovedpude med mig, så kan jeg slappe af næsten hvor som helst ;o) Selve konkurrencen starter (eftersigende) først om lørdagen kl.10, hvor man blir delt ind i klasser, og så fortsætter det ellers bare hele dagen til kl.01, har rygtet sagt. Meeeeeeeeeeeeeeen, lad os nu se, om det holder stik! Jeg er desværre lidt skeptisk, da jeg ikke har fået noget på papir endnu....Men jeg GLÆDER MIG HELT VILDT!!!!

Mine målinger har været helt forbløffende, og jeg er heldigvis foran- skønt! Hader at være bagud, så det er jo lige som jeg bedst vil have det. Til trods for en masse bøvl i privatlivet de seneste dage, så har jeg alligevel formået at tabe mig (plejer ellers at blive påvirket af den slags, så det er jo rigtig fedt at vide, at heller ikke engang dét kan slå mig ud). Siden sidste måling, har jeg været til "dommedag" 3 gange. Først sagde den 13,74%, så 12,78% og senest i går røg jeg ned under 12- med røven lige over vandskorpen= 11,94%. Jeg mangler nu at tabe lidt over 2 kg. flæsk, så det er jo fantastisk! Det lader til, godt at kunne lade sig gøre. Nok ikke ligefrem den sundeste måde at leve på for tiden, men så længe jeg ved, at det kun er en kort periode endnu, så går det. Jeg har desværre også mistet lidt bøf på vejen ned i fedt, men det er ikke SÅ slemt, men det kan jo desværre ikke undgås, når man ikke får særlig meget kulhydrat... Så jeg er rigtig godt tilfreds c",)

Min træning og min kost er den samme, så det må siges at virke effektivt! Så længe jeg stadig kan få min prutkage til morgenmad, så kan jeg næsten klare hvad som helst- dén er simpelthen i verdens klasse!

I eftermiddag skal jeg ud til noget optagelse på et program der hedder "Identity"- det blir lidt sjovt. Jeg må lige vende tilbage med, hvornår det blir sendt i kukkassen!

Nu er der kun 3 uger til Mr. og Miss Fit afholdes, og i går fik jeg lavet de sidste effekter på alle de shows jeg har været inde over- SKØNT, at det nu er klaret, så jeg ikke skal tænke mere over det! Så kan jeg koncentrerer mig 110% om mig selv nu- har jo også selv et show der skal øves, så jeg keder mig ikke i øjeblikket. Billetter kan købes på www.fitnews.dk, hvis I vil ind og se mit arbejde! Al held og lykke den sidste tid, ønsker jeg til alle mine atleter- hold ud; dagen står lige for døren!!!

Nåh, jeg er vist i lige lovlig meget skrive-humør, så jeg må hellere slutte, inden I falder i søvn.. host host.... *GG*

Jeg må vist skrive lidt oftere, selvom jeg de næste 10 dage får travlt med flytningen (skal være ude af min lejl. d.14.okt).

Rigtig god torsdag- jubiiiiiiiiiii, nu er det snart lørdag (så kan jeg blive mæt for en gangs skyld c",))

Bye-bye


16. September 2007

14 dage er der gået, siden jeg tog beslutningen om at stille op igen. Sikke tiden flyver! Det er gået rigtig godt, og jeg holder planen. Jeg taber mig, som jeg skal, men desværre er jeg ALT for utålmodig... Det kan ikke gå stærkt nok!! Men desværre, så er det nu ris til egen røv, at jeg har holdt formen og cardio´en så godt som jeg har, da jeg bare skal knokle ENDNU mere nu, for at komme flæsket til livs! Øv... Ja, man skal jo ikke komme let til det, vel?

I dag var jeg med Martin, Sanne og alle de andre atleter nede og øve poseringer- det var rart lige at se alle sammen igen, og ikke mindst, deres form! Nøj, det kilder i maven, når man ser dem stå der og flexe- nam nam!! Det ser bare så godt ud, og jeg kan ikke vente, til jeg selv står skarpt nok, til at være med, meeeeeeeeeeeeeeeeeen, der går lige et par uger endnu, før jeg join´er dem i bikini c",) Jeg ville være dagens indslag, ved siden af dem... Så jeg valgte lige at øve de nye poseringer bagefter i lange bukser og en top- sikke en fest ;o) Men men men, jeg skal nok komme i form, så jeg kan se lige så godt ud som dem!! Jeg knokler i hvert fald...

Jeg var nede og blive målt i fredags, og på en uge havde jeg smidt 550 g. flæsk, så det kører efter planen. Jeg ligger på 15,16%, og må tilstå, at jeg var liiiiiiiiiiiiiiiidt skuffet over tallet, da jeg havde håbet på, at jeg lige havde sneget mig ned på 14- noget, men nej, det må vente til næste gang! Så jeg har på 14 dage gået fra 17,61% til 15,16%, så det må siges at være ok, selvom jeg bestemt ikke er tilfreds... Det er bare typisk mig c",) Jo før jeg kommer ned, desto bedre, ikk? Men så risikerer jeg jo også, at smide for meget bøf, og DET går ikke!! Så må jeg hellere tage ét skridt ad gangen, og beholde så meget bøf som muligt.

Jeg har så fået træningsmakker på- en kammerat fra det gamle center i Albertslund (New Fitness), som helt vildt gerne ville hjælpe mig med at komme i kampform igen. Og det må man sige han lever op til! Vi har dog lidt problemer med lige at få det til at passe ind i hans program, da han har sin datter hver 2. weekend, så der får han ikke trænet- så træner tøsen selv ;o) Men det huger ham ikke, at han ikk kan være med.. Hehe... Men det er fedt, at have ham ved min side, da han presser mig, og det har jeg brug for, især nu hvor det skal gå SÅ stærkt det hele! Det har så også allerede resulteret i et par små skader, men jeg bider det i mig, og kæmper videre ;o) Nok ikk skide smart, men jeg har ikke tid til at "holde fri" nu- nix, vi knokler bare på!

Min træningsuge ser således ud:
ALLE DAGE STARTER JEG MED 55 MIN. FEDTFORBRÆNDING (powerwalk eller cykling)
Man.: Biceps, bryst og baglår
Tirs.: Skulder og ryg
Ons.: Forlår, baller, læg, triceps og mave
Tors.: Styrkefri
Fre.: Bicpes, bryst og baglår
Lør.: Skulder og ryg
Søn.: Forlår, baller, læg, triceps og mave
SLUTTER ALLE DAGE AF MED 20-30 MIN. CARDIO

Min kost er uændret- den kører jeg stadig på, indtil jeg (forhåbentlig ikke) står stille.

Det går fint med det hele, og bedst af alt, så øver jeg mit show igen- dét har jeg savnet!! Jeg elsker jo den runde, og er ikke i tvivl om, at jeg er på hjemmebane i den runde! Håber så bare, at det falder i lige så god jord dernede, som det gjorde her hjemme til miss sidste år c",)

Så i det store hele, så går det bare rigtig godt, til trods for et par skader her og der...

Det var alt herfra-
I´LL BE BACK c".)

Auvior (eller hvorn det nu staves... *GG*)


06. September 2007

Så skete det alligevel... Som I sikkert har bemærket, så har jeg ladet mig overtale til, alligevel at skulle stille op i Tyskland til VM. Det vil løbe af stablen d.9. + 10. november, og det skulle eftersigende være i Fulda. Det kan jeg så takke Sanne, Cliff og Martin for- de fik simpelthen sat så mange tanker igang i hovedet på mig, da vi var på ferie sammen! Sagde ellers fra starten, at de lige så godt kunne droppe den overtalelse, da det nyttede lige meget... Men et eller andet fik de sat gang i på øverste etage, så nu er jeg på farten igen c",).

Jeg fik målt min fedt% dernede, og shit mand, det var godt nok et slag i fjæset... Lad mig bare sige det sådan her: FEDE DORRIT ER FYRRET!!! *GG* Jeg håber, at den ikk er rigtig og jeg var væskefyldt, for den sagde 17,61%!! Det betyder altså, at jeg skal tabe mig 6,5 kg. rent flæsk på 10 uger!!! Nøj, jeg har travlt... Men jeg er klar til at give den én over nakken, så jeg giver den max gas, skulle jeg hilse og sige. Jeg er ude og gå hver morgen med god musik i ørerne, og når uret ringer, og jeg bare ikke gider, så motiveres jeg ved tanken om, at skulle stå på scenen med verdens bedste piger- dét gir mig det vildeste drive!! Det er bare så fedt, at lysten og gejsten er kommet tilbage til mig ;o) Martin har hele tiden stukket til mig, men har afvist det gang på gang, da jeg ikke skulle stille op, men da jeg så fik nyheden, at det var rykket til Tyskland, ja, så blev jeg bare tændt helt vildt! Så nu kører bussen for frk. Fogtmann. Jeg håber og bér til, at jeg kan nå det!! Mht. showet, så bruger jeg det fra Miss Fitness sidste år= FLASH DANCE c",). Jeg var så sent som i går oppe og fyre den af, og det er bare så fedt, at få lov igen...

Som nævnt var jeg i Alicante med Martin- det var simpelthen så fedt og lækkert! Vejret var perfekt, og vi blev grillet godt- skønt at være på ferie med en der også er totalt sol-dyrker ;o) Der gik jo nærmest sport i det til sidst! Det var med olie og hele pivtøjet... Hehe... Sanne, Cliff & Co. rystede bare på hovedet af os- det syntes vi var tossede! Hver morgen startede vi dagen med at gå i 55 min., så stod den på prutkage til Martin og lækker mysli til Tanja (det var FØR jeg besluttede mig for at stille op alligevel...). Vi havde lejet en bil (nøj, for en mormor bil), så formiddagen brugte vi bl.a i deres supermarkeder- nøj, det var ligesom at komme i himlen med alle de mange forskellige yogurther, kager m.m.. Det var helt vildt!! Vi gik bare med hagesmæk på hele turen rundt i butikken... Til middag blev vi grillet lidt, kun afbrudt af frokosten, og så ned og sole videre. Typisk omkring kl.17 kørte vi i træningscentret og pumpede jern- fedt gammelt center, med de rigtig gamle maskiner. Det var fedt at opleve. Jeg sluttede træningen af med ½ times fedteri, mens Martin øvede show. Han blev desværre skidtmas dernede, så det var noget af et ynk, jeg havde med at gøre (kom vist også til at snerre lidt af ham ind imellem.... So sorry Muffe!). Dagene gik bare alt for stærkt- næste gang må det være min. en uge jeg skal afsted!

Tak for en fed tur, Muffe! Dejligt at se mere til dig, og lære dig bedre at kende. Og tak fordi vi måtte komme ned og se jeres slot, Sanne og Cliff- det var fantastisk! Jeg glæder mig allerede til at komme ned til jer igen!!

Nåh, men for lige at vende tilbage til målet om ganske kort tid, så er jeg jo på sindsyg hård diæt nu, og der blir knoklet for vildt. Min kost ser således ud:

Morgen: Prut-kage
Formiddag: Prut-drik (50 g. whey)
Lunch: 200 g. kød + 70 g. grønt
Eftermiddag: 200 g. kød + 100 g. grønt
Efter træning: Prut-drik (40 g. whey)
Aftensmad: 300 g. kød + 200 g. grønt

Indtil videre går det ganske fint, men om 14 dage er jeg nok lidt mere træt- den tid den sorg!! Det er jo kun 2 måneder, ikk?? Det kan jeg sagtens klare.
Er mega spændt på målingen fredag- håber fandme den er faldet en hel del... Ellers slår jeg sgu flik-flak!!

Det var alt for nu.

Adios amigos (og inder ;o))


26. August 2007

Holla holla

En fantastisk ferie på Club La Santa er netop sluttet, og nøj, hvor er her bare tomt!! Jeg har nu været hjemme i godt 2 dage, godt nok med fuld fart på, men når jeg endelig er kommet hjem i lejligheden, så melder tomheden sig for alvor... 8 dage med selskab 24 timer i døgnet til pludselig at være alene igen; det er en hård nød at knække... Det er savnet! Hvor var det liiiiige, min kæreste var henne c",) ?? Hmmm...

1. indtryk af La Santa var bare én stor skuffelse- jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men først var vejret møg dårligt (godt med skyer som i DK), det var ikke specielt varmt og lejligheden var noget af en skrabet udgave... Vi havde taget isterninge poser med til vores prut-drik, men der var ingen fryser!! Hva sker der?? Og altanen var da lige til at lukke op og skide i- der var ingen udsigt, da murerne rundt om, var over 2½ meter. Vi var bare møg negative lige fra starten... hehe..
Indenfor 24 timer var alt dette vendt! Det havde nok også lidt at sige, at vi ikke rigtig havde fået noget mad...

På vej derned mødte vi en super fed fyr, Kim, og en gammel kollega af mine fra tiderne i Nordea og hans kammerat. Vi var stort set sammen hele ugen alle 5, plus en masse andre vi mødte dernede. Det var bare over alt forventning! Super fed stemning, god mad, glade mennesker alle vegne og bedst af alt- en milliard muligheder for træning. Eneste negative var, at centret først åbnede kl.9, så vi måtte ud og powerwalke/løbe kl.7 i stedet, da vi ikk ku vente til så sent.

Jeg trænede mellem 3-4 gange om dagen (2 gange til morgen/formiddag og 2 gange til aften). Dagene startede kl.6.30 hvor vi gik en times tid. Så spiste vi morgen mad, og lidt efter cyklede vi en tur på 1 times tid. Så gik turen til poolen (det skal lige nævnes, at vejret var vildt kedeligt- overskyet, overskyet, overskyet...), hvor de andre overbeviste mig om, at man alligevel fik farve, selvom solen ikke skinnede... Jeg lod mig overtale, og der lå vi så fra middag til ved 16-tiden. Så skulle der styrketrænes kl.17 og kl.18 stod den på aerobic/step, for mit vedkommende. Det var faktisk ret fedt, at prøve det igen!
Kl.20 fik vi dinner og så hyggede vi ellers indtil vi hoppede i seng ved midnat. Lørdag aften gav vi den max gas, og må sige, at det er længe siden, jeg har moret mig SÅ meget;o) Det var simpelthen så hygli, skægt, festlig og monster varmt, så jeg måtte ud og køre i lastbil, da jeg endelig fandt lejligheden... Ups.... Det tog mig også et par dage, at komme ovenpå igen! Host host...

Jeg vil gerne lige benytte lejligheden til, at sige tusinde tak for en fantastisk ferie til dig Sanne- glæder mig til, vi skal afsted igen, SNART!! Og Kim, Allan og Onkel Anders- I er for fede, på hver jeres måde. Glad for vores veje mødtes;o)

Om 3 dage rejser jeg til Alicante med Martin (Mr. Fit. atlet). Vi skal ned og besøge Sanne og Cliff i deres lejlighed. Håber vejret er bedre dernede, ellers slår jeg sgu flikflak!!
Nu skal jeg lige igennem 2 hårde dage på jobbet, og lidt tjener-arbejde tirsdag aften, før kufferten kan pakkes igen. Jeg starter allerede dagen kl.05.15 i morgen tidlig, så det varer ikke længe, før jeg smutter i drømmeland!

God uge til alle- glæder mig vildt, til jeg skal afsted igen! Not bad at all;o)

Adios


16. August 2007

Så er nedtællingen for alvor gået i gang- om 6 timer er turen til La Santa gået igang, og alt hvad der hedder arbejde er lagt på hylden:o) Bort set lige fra et show, jeg har hængende over hovedet... Det tager jeg med mig, da jeg kan få de fedeste ideer på de mest mærkelige tidspunkter...

Jeg er slet ikke begyndt at pakke endnu- har haft travlt med at lave prut-kager til morgenmaden i morgen, og til fryseren (havde så mange æggehvider liggende, som ville blive for gamle til jeg kommer hjem igen, så dem kunne jeg lige lave med det samme). Godt tænkt!

De sidste 3 dage på jobbet, har været lidt af et helved- hvorfor har man altid så forbandet travlt op til ferie?? Det fatter jeg slet ikke... Jeg har ikke rigtig kunnet sove de sidste par nætter, da jeg har haft en milliard ting om ørerne- både på mit job i banken og mht. mine atleter. Har følt, at alle har hevet i mig- men desværre er jeg jo dum nok, til at sige ja til alting, hvorefter jeg så må kaste håndklædet i ringen og aflyse nogle aftaler... Not some thing that I am proud of, but I hope you all understand! Ellers så får I en officiel undskyldning her c",)

Siden sidst er der egentlig ikke sket det helt store. Jeg syns bare dagene går, og jeg kan slet ikke følge med- det slog mig igår, at om snart 3 måneder, så er det sgu jul igen!! Hvad sker der?? *GG* Det er jo for vildt... Lidt skræmmende må man sige.

Jo for pokker, jeg fik en mail fra- hold nu fast- præsidenten fra BNFF i Bulgarien, som gerne så mig komme med til en konkurrence i deres hjemland i november!! What the f...? Wauuuuuuuuuu- sikke en ære! Og så direkte kontakt, til lille Tanja her i lille DK? Det må jeg sgu nok sige- det satte sgu tankerne i gang. Men jeg måtte skrive til ham, at jeg p.t. er off-season, men han var mere end velkommen til at kontakte mig med evt. fremtidige konkurrencer i 2008. Så fik jeg en mail, at der i april/maj var en tilsvarende konkurrence, som de gerne ville inviterer mig med til:o) Det må jeg nok sige... Der voksede jeg lige et par centimeter c",) Det er bestemt værd at overveje... Men men, nu må vi se! Motivationen skal jo også være der, ikk?

Hvad angår alle atleterne, så går det bare rigtig godt for dem alle sammen- det er godt nok svært, bare at stå og se til ved siden af, når man bare kan se, hvor meget det taber sig hele tiden... Det er godt nok vildt! Sjovt, for sådan har jeg jo ikke selv set, jeg har forandret mig op til en konkurrence. Det er jo ret vildt faktisk!! Jeg glæder mig bare SÅ meget til at følge dem det sidste stykke og se dem få opfyldt deres største drøm: AT KOMME OP PÅ SCENEN!!

Nå, jeg vil tøffe i Bulka, og handle det sidste til turen.

Ha det jetta bra.
Jeg kommer til DK igen d.24., men rejser så til Spain igen d.29., så jeg ved ikke, om jeg lige når at lave en opdatering imellem, ellers må I ha det tilgode. Nu skal jeg i hvert fald på "træningslejr" i en uges tid, så måske jeg er heldig, at have smidt lidt flæsk til jeg kommer hjem igen....? gnæk gnæk

Holla holla


29. Juli 2007

Så blev det igen søndag, og lige nu sidder jeg i min kæmpe lænestol drejet ud mod altanen og stængerne oppe, mens jeg nyder solens stråler rammer mig ind imellem- dejligt! Jeg har lige gjort hovedrent, så nu er jeg helt smadret- det er næsten hårdere end at træne:o) Det har i hvert fald taget pusten fra mig, så jeg gider ikke over og styrke her til eftermiddag... Det har nok også noget at sige, at jeg var ude og fulde mig i går aftes med en af tøserne... Host host... Vi var i Marielyst med en gammel kammerat- sikke et flop!! Der var bare dødt, og der var skoletasker over det hele:o) Da min lynlås i bukserne så gik i stykker, tog vi det som et tegn, og tog en taxa hjem i seng. Det var ikke liiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiige dét, vi havde regnet med:o) Men så fik vi en billig brandert... *GG*

Siden sidst er der sket både gode og sørgelig ting...
For at starte med det sørgelige, så kunne I læse, at jeg har mistet min lille vuf... Han blev pludselig taget fra os indenfor 24 timer- han fik en hjerneblødning eller blodprop, som bare (rent ud sagt) tog livet af ham!! En alder af 8 år... Det var og er stadig meget hårdt for mig og min familie- tænk sig, at man kan knytte sig SÅ meget til så lille et dyr! Det er helt uhyggeligt. Det vigtigste er nu, at han har det godt, og er oppe og lege med alle sine kammerater i hunde-himlen:o)

Nåh, så til det gode: Endelig blev Brasse og Uls gift! Det er vi mange, der har ventet længe på, men det var hele ventetiden værd!! Nøj, det var romantisk og fantastisk:o) Alt klappede bare, og vi fik ikke én dråbe regn, til trods for, at himlen var godt sort. Det var SÅ heldigt, da receptionen foregik i deres have... De strålede omkap med solen! Dagen fløj afsted, og alle var glade og i godt humør- hvad mere kan man forlange? Festen om aftenen forløb til UG, og da kl. slog 04, lå frk. Fogtmann i sin seng- godt brugt, men med et smil på læben;o) What a wonderfull day!

Så har jeg bestilt ferie på La Santa med én af tøserne- jubiiiiiiiiiiiiiiiii!! Vi skal afsted d.17.aug. fra Billund, og er væk i 1 uge. Nøj, hvor jeg glæder mig!! Bare det, at komme væk fra regnfulde og kedelige DK, og ned i varmen, hvor dagens program vil stå på: træning, spisning, solbadning, træning, afslapning, spisning og så lige lidt afslapning igen:o) Det kan da ikke være bedre. Det blir SÅ skønt! Og det sjoveste er så, at den uge, vi skal derned, er SINGLE-UGE!! Det er da for sjovt:o) Så kan jeg strege ét af mine ønsker fra min ønskeliste over rejsemål- 2 more 2 go:o)

Ellers er der ikke sket så meget- vi har været meget underbemandet på jobbet, så de sidste 3 uger har været lidt anstrengende, men vi har klaret den! Jeg har taget mig et par fridage i morgen mandag og tirsdag, da jeg selv syntes, jeg havde/har fortjent det:o) Så der står den på shows og afslapning!

Hvad angår min træning og kost, så fedter jeg fortsat 4-5 gange om ugen fra morgenstunden, og styrker 6 gange om ugen (holder fri torsdag, da vi har længe åbent i banken der). Min kost består hovedsaglig af prut-pandekage til morgen og formiddag, rugbrød/rugklapper med 2 pk. pålæg til lunch med lidt grøntsager, æble til eftermiddag, shake efter træning, salat/grønt med masser af kød til aften og en god shake med græsk yogurth (max 2%), isterninger, vand og pulver til natmad- mums!!

Jeg er for resten ved, at stykke en ny hjemmeside sammen, som vil komme til at hedde: www.tanjafogtmann.dk. Her vil jeg lægge nogle træningsprogrammer, opskrifter m.m. ind, men jeg skal lige have min fantastiske storebror til at hjælpe mig lidt... gnæk gnæk. Er ikke så skarp på den konto endnu, men det bliver jeg vel, når han lige lærer mig op:o)

Håber alle har haft en god sommer, selvom vejret herhjemme har og er møg deprimerende! Jeg venter som sagt lige 3 uger, med at holde ferie, men det er værd at vente på:o)

Hygge-hejsa fra
T.


10. Juli 2007



TAK FOR ALT, DU HAR GIVET MIG, MIN DEJLIGE STOFFER! SOV RIGTIG GODT...


06. Juli 2007

I flg. kalenderen, så skulle det være sommer, men kigger man ud af vinduet, så skulle man tro det var efterår... Det er godt nok vådt! Utroligt, at ham øverst oppe kan indeholde SÅ meget vand- mon han er på vanddrivende:o)??

Jeg har simpelthen så travlt på jobbet for tiden- vi er ikke ret mange tilbage i afdelingen, så vi har alt alt for meget at se til! Det er lige i overkanten, men heldigvis er det kun en periode... De næste 3 uger skal bare overstås/overleves:o)

Siden sidst:
Jeg har solgt min lejlighed!!! Jubiiiiiiiiiiiiii. Det tog lige nøjagtig 2 dage, og bedst af alt, så er det en af tøserne, der skal overtage den. Det er simpelthen så fedt! Jeg kan så grine lidt over, at der ligger 7 ejerlejligheder herude, som har stået til salg vildt længe, i modsætning til mig- jeg satte min til salg på den blå avis for 49 kr., og 5 min. efter ringede den første interesserede!! Det er da lidt funny:o)

Mine 3 shows er afsluttet fra Helle og mins side- nu skal de bare øve det, så vi kan sætte de sidste effekter på. Nu kan jeg ikke gøre mere, andet end at finpudse musikken, så det blir lækker lækker:o) Jeg er rigtig godt tilfreds, med både musikken og de shows vi har lavet, og glæder mig vildt til at se det LIVE!

Jeg har så taget en udfordring op med ét show mere- til en fyr! Han er debutant, og det tegner til at blive rigtig godt! Han er super lærernem, så nu skal jeg "bare" have lavet musikken, så falder det hele i hak- det blir fedt at arbejde videre med:o) Fedt, fordi han har så meget mere styrke, end os tøser- det gør, at man kan lave lidt flere fede press. Spændende!!

De sidste 3 måneder har jeg gået og båret rundt på en lille hemmelighed- jeg havde fået et wild card til VM for amatører i Tyrkiet til november. Planen var, at jeg ville tage røven på alle og tage afsted, men jeg har måtte smide håndklædet i ringen, da jeg simpelthen ikke ku finde motivationen til det... Ja, lidt tosset, når så stort et tilbud byder sig, men jeg har måtte lytte til mit indre, som sagde nej! Jeg har forgæves forsøgt at fremtvinge energien til det, så jeg måtte melde pas, og give muligheden til en anden. Måske er det en fejltagelse, men jeg vil ikke bare stille op for at stille op! Det ville være noget af en fejltagelse... Jeg er jo ikke ligefrem typen, der står halvt klar på scenen, så selvom det var en svær beslutning, så er jeg sikker på, det er den rigtige:o)

Om 14 dage skal Brasse og Uls giftes- what a wonderfull day:o) Det glæder jeg mig meget til. Gaven er allerede på plads, tid hos make up-artisten og frisøren er bestilt, tøjet halter stadig lidt og polterabend er veloverstået. Det er ikke så tit, jeg kommer til bryllup, så der blir gjort ekstra meget ud af det. Skønt at kunne få lov til, at gøre sig ekstra flot til så speciel en anledning:o)

På lørdag skal jeg mødes med nogle af tøserne til brunch på Cafe Aé- dét glæder jeg mig til! Deres brunch er simpelthen den bedste:o) Og så er det super hyg derinde, og vigtigst af alt: ingen tidsbegrænsning!! Så vi kan blive der liiiiiiiiiiige så længe vi har lyst til. Ikk så god en forretning for dem, når vi kommer, men fedt for os, at vi bare kan svine os selv til.. hihi! Det er vi gode til:o)

Puha, nu blev klokken mange.... Mine øjne er ved at falde i, så jeg vil slutte min lille opdatering igen...

Rigtig god weekend til jer alle, og god ferie, til dem, der er så heldige!

Knus krams
Tanja


05. Juni 2007

Endnu en fridag er der taget hul på, og sikke et møgvejr! Sidder lige og kigger ud af vinduet, og så står det bare ned i tygge stråler... Hvor er det lige den sommer blir af?

Tænk sig, at i morgen er det 1 år siden, at turen gik til Panama med Robinson- hvor er det sindsygt, at tiden er gået så stærkt! Føler det var i sidste måned vi kom hjem... Kunne godt lige bruge en måned i varmen igen- det skulle I ikke høre et ondt ord for:o)

Der er egentlig ikke sket så meget siden sidst. Jeg er stadig på diæt, som egentlig går ganske fint- jeg har da tabt mig lidt mere siden sidste måling, men ikke noget der er værd at skrive hjem om. Jeg ligger på 16,10 i fedt % nu, og kan mærke, at jeg kommer længere ned næste gang. Skal måles igen om 1 uges tid. Nogle vil nok undrer sig over, hvorfor jeg er på diæt, når nu jeg ikke skal stille op, men problemet er, at jeg ikke kan lade vær. Hvis jeg ikke har en rettesnor at gå efter, så kender jeg mig selv så godt efterhånden, at det går lidt galt med vægten. Så motiverer det mig også at se, hvordan ændringen giver resultat! Ærligt, så havde jeg gået med tanken om, at tage en tur på scenen igen til oktober, men efter nærmere overvejelser, måtte jeg overbevise mig selv om, at det ikke var en god ide. Nu har jeg mine tøser, jeg hjælper i stedet- det er rigeligt for mig! Sæføli kilder det i fingerne, når jeg er med oppe og øve eller hører musikken igennem, men hvorfor skulle jeg stille op igen, og risikerer en dårligere placering? Det ville være fjollet:o)

Jeg har været ude og vælge køkken til min nye lejlighed i Ballerup, som jeg overtager til november. Det er HTH, der sætter køkken op, og jeg glæder mig meget til at se resultatet. Én ting er, at se de forskellige momenter hver for sig, men den samlede pakke, er jeg spændt på. Jeg er i den forbindelse så småt gået igang med at sælge min nuværende lejlighed- der kommer en vurderingsmand på fredag, som kan give mig en pris, så jeg kan sætte den i Den Blå Avis. Det blir rart, at få det ud af verden, så jeg ikke skal spekulerer på det indtil da. Jeg glæder mig faktisk helt vildt, til jeg får den nye lejl., men kommer nok til at savne Ørestaden lidt- her er nu hygli, og kort til alting. Life goes on:o)

Nå, jeg tror, jeg vil tage mig sammen, og hoppe i træningstøjet, så jeg kan komme op og give den gas.

Rigtig god fridag, den sidste i rigtig laaaaaaaaaaaaaaaaaaang tid.

Bye Bye


13. Maj 2007

Dagen derpå..... En super sjov, festlig og hygli aften sammen med alle fitness-tosserne er forbi, og her sidder jeg med et smil på læben, over alt det sjov vi havde! Det er længe siden, jeg har haft det SÅ sjovt:o) Fedt!! Tak tøser (og de to herrer)- det var tiltrængt.

I dag er det Mors dag, og det tager jeg i bogstavelige forstand- jeg skal nemlig hjem til mor, og hygge her til eftermiddag. Det er længe siden, jeg har været hjemme, så det var en god undskyldning, til at komme hjem og få min ynglingsret: gratis mad;o)


Siden sidst:
Jeg var nede og se Loaded i Ringsted, og nøj, hvor blev jeg overrasket over størrelsen på de tøser, som var med i bodyfitness- det var jo vildt! Ingen tvivl om, at de var flotte, men jeg var godt nok glad for, at jeg sad blandt publikum- jeg havde ikke fået et ben til jorden... Det var helt vildt! Kristina løb suverænt med sejren i sin klasse, men det havde jeg godt på fornemmeren (var der kun til forbedømmelserne, da jeg skulle til stor fest om aftenen). Men spændende, at være dernede og lige gøre mig bemærket- salen var fandme så tam/stille til forbedømmelserne, så jeg sad og råbte som en gal, for at bakke op om pigerne (flere blev vist flove over at være i selskab med mig... hihi). Det grinede jeg lidt over:o)

Så har jeg fået ny bil igen!! Ej, det er bare gas... Hihi... Jeg har dog fået sænket hende, så nu suser hun hen over jorden, som en sulten tiger:o) Skønt!

I tirsdag fik jeg den gode nyhed, at der IKKE var flere celleforandringer i mit underliv- fantastisk nyhed!! Det slog dem alle. Det blev jeg rigtig glad for at høre- så skal jeg ikke tænke mere over det. Skal dog til tjek igen om 3 måneder, for at følge op på det hele. Lidt heldig, har jeg alligevel lov til at være:o)

Jeg var til måling for lige godt 14 dage siden, og der fik jeg nærmest et hjertetilfælde! Jeg havde en fedt% på 18,68... Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har ligget så højt! Dét kunne jeg slet ikk håndterer, så mamma sanne fik lavet en kostplan, som jeg kører for 3. uge. Jeg syns, jeg spiser hele tiden, men det er jo forståeligt nok, når jeg kigger tilbage på det mad, jeg har spist de sidste par måneder (det har jo været stort set ingen ting), så nu er der kommet godt gang i forbrændingen igen.
Dejligt! I onsdags var jeg dernede igen, og utroligt, så bare fordi jeg har fået ordentlig mad igen, så sagde fedt% 16,32:o) Dét var optur!! Men meget af det var nok også væske i den første måling... Så næste mål er: SOMMERFORM:o)

Nå, jeg vil lukke ned, og komme hjem og passe min mutti.

Rigtig god søndag alle sammen.
Hold dig munter- I will ;o)

Adios amigos


27. April 2007

Loaded Cup 2007 står for døren, og jeg må tilstå, at jeg glæder mig meget, til at komme ned og se det. Det er jo ikke ligefrem fordi, det vælter med konkurrencer her i DK, så når der endelig kommer noget, når at glæde sig rigtig meget:o) Vi er 5 der følges ad derned, og min makker, Karina, sørger for madpakker til os- namme nam! Det er jo lørdag, ikk? Og hun er verdensmester i at lave mad, så det glæder jeg mig til. Nogle lørdage, når vi er oppe og træne kl. tidligt, så står hun fandme op kl.06 og bager drømmekage til mig!! Se dét kalder jeg en makker:o) Det er sgu luksus!

Siden sidst:
Jeg har fået ny bil!!! IGEN:o) Hehe... Jeg kunne simpelthen ikke leve med den ulykkes bil, jeg havde fået anskaffet mig, så jeg måtte lave et budget over, hvad der var råd til, og blev enig med mig selv om, at det i længden godt kunne betale sig, at købe en ny, så det har jeg gjort (den havde kørt 7200 km, så lidt brugt var den). En skøn suzuki swift 3D 1,5 fra 2006. Den kører som en drøm. Efter hun har fået sommersko på, og snart skal sænkes lidt, så er vi ved at være der:o) Dejligt!

Hvad angår kærligheden, så så jeg lidt til en fyr (ja, tro det eller ej, det hører jo til sjældenhederne), men desværre for ham, så kunne han ikke se, hvilken guldklump jeg er, så det gled ud i sandet. So here I am- alone again:o) Det har sat mine tanker i gang på flere områder...

Så har jeg været inde, og få foretaget opfølgning på mit keglesnit, som jeg fik lavet i januar. Hun tog en ny prøve, som blir sendt afsted til labatoriet, og jeg kan så ringe og få svar om 1½ uge. Såfremt der stadig er celleforandringer, skal jeg en tur på hospitalet, da min gynækolog ikke ville lave endnu et indgreb. Jeg krydser finger for, at hun fik det hele med sidst, så jeg ikke skal turen igennem én gang til- det kan jeg ikke lige overskue...

Mine tøser, som jeg hjælper med show, er snart færdige- vi mangler kun én af pigerne, som vi skal mødes med her d.6.maj. Så skal der ellers bare øves, og øves, og øves fra deres side. Så om et par måneder skal vi mødes én gang til, så vi kan sætte effekter ind de rigtige steder- det blir super godt.

Min makker, Karina, har jeg efterhånden fået overbevist om, at hun skal på scenen til efteråret. Hun mangler bare troen på sig selv, men den er både Brasse og jeg godt igang med, at få oparbejdet hos hende. Jeg håber, hun følger sin drøm, og kommer hele vejen op på scenen, da jeg ved, hvor meget det betyder for hende. Indtil videre, ser det rigtig godt ud!

I morgen skal jeg en tur ned og måles igen- puha! Er MEGET spændt på, hvad den siger... Jeg syns ikke rigtig, der sker noget, andet end min mås blir større og større, så jeg må lige have tjekket den kostplan igennem, som jeg kører for tiden. Jeg har de sidste 14 dage kørt protein-kur, men desværre har det nogle dage resulteret i, at jeg har fået et sukkerflip, og voldædt bars eller guf- dét er no go... Så jeg må nok hellere få lagt en ordentlig plan, følge den, og accepterer, at jeg de første par uger, vil føle mig oppustet- jeg skal vist have gang i forbrændingen igen. Lige nu ser min hverdag sådan ud:

Morgen: 50 g. gryn, 40 g. whey og en skvis sødemiddel
Mellem: 40 g. whey
Lunch: 250 g. magert kød og grøntsager eller salat Inden træning: 40 g. whey
Aftensmad: 300 g. kød og grøntsager
Natmad: 40 g. whey
Så man må sige, jeg får rigeligt med proteiner- det ændrer mama sanne nok i morgen:o)

Min træning ser således ud:

Cardio/fedtforbrænding: 50 min.-1 time 6 dage om ugen fra morgenstunden (på tom mave)

Styrke: Fredag-onsdag (alle dage undtagen torsdag).
Vi har ændret vores træningssæt fra 3 splits til 4 splits program, hvilket faktisk er ret rart (oversat: hele kroppen køres igennem over 4 dage i stedet for 3:o)). Nu har jeg også kørt 3 split program i over et år, så det var vist på tide, at ændre i de daglige rutiner- man er vel vanemenneske:o)

Nåh, jeg vil ende min lille roman, og LOVER, at blive bedre til at skrive herinde- nu har jeg jo fået lidt nye billeder ind, så I kan se, hvor dejlig rund og fyldig jeg er blevet :o) Har taget øvenavnet "Blå" til mig (taget fra Tuborg reklamen:o)).

Med ønske om en rigtig god weekend,
Tanja:o)


11. Marts 2007

Marts måned, siger kalenderen, og vi er begyndt at få forårsvejr- hvor er det dog skønt! Solen har været gemt godt, og savnet rigtig meget- utroligt, hvad den kan gøre ved én, når den skinner:o)

Siden sidst, er der sket en hel del... Hvor skal jeg dog starte?? Jeg kan jo starte med min dyt:o) Jeg blir så ved med, at være uheldig med den- gudhjælpme, om jeg ikke har haft indbrud i den her i sidste uge, mens jeg var på job?? Jo jo, en eller andet klaphat mente lige, at han skulle indenfor og rode lidt, mens jeg sad inde og arbejdede.. Det resulterede i en masse stjålne ting, og en ødelagt dør, så nu skal den sørme på værksted igen- det er da utroligt! Der må virkelig sidde én et sted, som syns jeg skal straffes...

Så er jeg begyndt at træne styrketræning næsten hverdag igen- med undtagelse af min hellige torsdag, da jeg har så sent fri dér. Jeg har fået makker på, som hedder Karina (en super flot kvinde, som jeg godt kunne tænke mig, at føre til scenen). Jeg ved, det er hendes helt store drøm. Det indebærer, at vi træner sammen, så hun kan komme ordentligt i gang med det hele, og få motivationen til selv at fortsætte. Vi har nu trænet sammen den sidste måned, og det går rigtig godt. Kan mærke, at jeg har savnet det; dét at presse sig selv og BLIVE presse- det er for fedt! Så det var ikke længe, jeg overholdte mine 3 styrketræningsdage, men jeg har jo ingen forpligtigelser, så hvorfor ikke gøre det, jeg brænder for, så længe jeg kan? Om det fortsætter- det vides endnu ikke...

Så er jeg startet på Body Jam oppe i New Fitness- det er super sjovt! Til jer, der ikke ved, hvad det er, så er det en ny form for dans, som alle kan være med på. Det er en god blanding af 5-6 forskellige danse (salsa, hiphop, funk m.m.). Det er skide sjovt, og vildt fedt, at bevæge sig på en anden måde- kan varmt anbefales:o)

Puha, så var jeg jo hos Sanne for godt 3 uger siden... Jeg havde håbet på, at fedtprocenten ikke var alt for slem, men desværre var den højere, end jeg troede.. 17,34% (taget 5,6 kg. flæsk og 0,55 kg. bøf på siden konkurrencen). 5,6 kg. flæsk??? Shit- det er jo 5½ mælkekarton:o) Badrrrr... Men okay, jeg skal jo lige huske på, hvordan jeg havde det til den sidste måling- helt utømt for væske, mega sulten og klar til at stå på scenen... Det glemmmer man hurtigt, når man kun ser på tallene! Så med det taget i betragtning, så var det egentlig ikk så slemt. Jeg fik en kostplan, jeg skulle følge, da jeg slet ikke har fået nok mad, den seneste tid (har sultet mig selv lidt, hvilket har resulteret i, at jeg var mega lækkersulten om aftenen, og til tider voldtog slikposer, proteinbars eller lign.). Så i øjeblikket ser min kost således ud:

Morgen: 50 g. gryn m/30 g. prutpulver (spises ved 9-tiden)
Lunch: 200 g. kartofler, 200 g. grønt og 200 g. kød
Eftermiddag: 1 stk. frugt
Efter træning: 40 g. prutpulver
Aften: fri grønt m/250-300 g. kød
Dessert: Stor balje the (nogle gange en shake, hvis jeg er sulten)

Jeg skulle efter planen også have et mellemmåltid inden lunch, men det kan jeg simpelthen ikke rumme, så det har jeg valgt at springe over. Denne plan går rigtig godt, så den fortsætter jeg med lidt endnu.

Så har jeg været ude med slænget og køre gocart i sidste weekend- dét var simpelthen for sjovt! Det var skide koldt, men det glemte man, når først billerne rullede. Jeg troede faktisk, at jeg ville være pisse god til det, men jeg tog gruelig fejl:o) Dér har jeg vist en del at lære.. griner... Men det var super sjovt!

Mht. arbejdet, så er status det samme som altid- monster travlt, og har til tider meget stressende perioder, som gør, jeg oftere må kaste håndklædet i ringen, og tage mig en "egoist-dag". Det tager sgu pusten fra mig... Det er nogle gange meget anstrengende, men det er jo det, der gør os stærkere.

Jeg må ud og købe mig et kamera, så jeg kan få lagt nye billeder herind (den blir lidt kedelig dagbogen her, uden billeder syns jeg.. Det må jeg hellere lave om på:o))

Det var alt for nu- er snart tilbage igen:o)

Big hug 2 all


09. Februar 2007

Et år ældre, og et nyt år har jeg taget hul på! 26 år, hvor er det vildt, som tiden flyver... Jeg mindes det som i går, jeg blev 18 :o)

I dag er det fredag, og inden længe har vi weekend- det er tiltrængt. Jeg synes, ugen har været lidt hård, eftersom jeg kom hjem fra skiferie sent søndag aften, og skulle direkte på kursus man-tirs (med overnatning), og så på job onsdag, hvor der bare lå rigtig meget arbejde, så jeg har haft mit at se til. Men hellere det, end at kede sig, ikk?

For lige at følge op på sidst, så fik jeg desværre beskeden fra min gynækolog, at de ikke var helt sikre på, at de havde fået fjernet alle de celleforandringer, jeg havde, så om 2½ måned, skal jeg ind til et nyt tjek, som jeg så håber er negativ, så jeg ikke skal turen igennem én gang til. Men dejligt, at de er så forsigtige, og tager hånd om mig.

Min dyt har jeg vist ikk været for heldig med- ham jeg har købt den af, har nok grint sin røv i laser, da jeg kørte den ud af deres indkørsel... Der er hele tiden noget i vejen. Jeg fik jo repareret forruden, og sæføli flækker den 2 dage efter. Jeg er sikker på, det er fordi, de har sat den skævt i, men de påstår, det er et stenslag! Ja, hvorfor ikk?? Det sagde jeg også til ham, at det er påstand mod påstand. Og så var den på værksted, mens jeg var på ferie- det kostede mig også lige en god sum penge... Pisse fedt! Jeg håber, når jeg sælger min andel, at jeg kan få lidt ekstra penge ud, og købe en anden dyt (meget nyere og moderne), så jeg slipper for det besvær. Man har lov at drømme lidt...

Mht. mine tøser, der skal hjælpes til miss fit, har jeg kun 3 tilbage nu. Efter jeg har lagt enormt mange kræfter i en af pigernes show, fik jeg beskeden på min ferie, at hun var hoppet fra!!! Hvorfor er det så lige, at hun ikke kontakter mig selv, i stedet for, jeg får beskeden fra Sanne? Det er rigtig dårlig stil....

Hvad angår mig selv, så overholder jeg stadig min træning- styrke 3 gange om ugen, og fedtforbrænding/cardio de andre dage. Det fungerer rigtig godt, og er glad for min nye livsstil. Jeg bruger stadig meget tid i centret, men mit forhold til træningen er MEGET mere afslappet end for 3 måneder siden- dét er fedt! Jeg må dog indrømme, at jeg tit tænker over, om det virkelig var sidste gang, jeg skulle op på den scene... Det kilder stadig meget i maven....

Min kost har jeg fortsat svært ved, men ting tager tid... Jeg skal ned til Sanne i næste uge (håber jeg), og vejes, for lige at få status og lidt input til min kost. Jeg har lidt mistanke til, at jeg ikke får nok mad, og det får sæføli min forbrænding til at gå i stå, da kroppen ikke har nok at arbejde med. Så jeg er faktisk lidt spændt på, hvad fedt% siger. Vægten ved jeg jo godt, hvad siger, men er meget nysgerig for, hvad % siger. Det blir lidt spændende.

Nu vil jeg gøre mig klar til dagens projekter.

Håber, alle jer, som følger mig, har det godt.

Knus herfra


21. Januar 2007

Halli-hallo:o) Back again...

Et nyt år er startet, og der er allerede fart på. Jeg troede ellers, at jeg ville få mere tid til mig selv, efter jeg har ændret mit træningsprogram, men typisk mig, så kaster jeg mig jo bare over noget andet, så tiden flyver fortsat:o)

Siden sidst:
Efter flere månders forsøg på at sælge min 206´er, lykkes det lige før jul, at få den solgt til en gut i Jylland (desværre til en alt for billig pris, men jeg var forholdsvis presset til sidst...). I stedet har jeg fået mig en diesel-hakker, så jeg kan spare lidt penge på transport fremover- startede d.3.jan. i Farum, så jeg har fået forholdsvis langt på job.

2. jan. var jeg så heldig, at et båthorn havde smadret min siderude på den nye dyt! Pisse fedt... Så jeg måtte skynde mig hjem til de gamle, og få lavet en lappe løsning, indtil en ny rude kunne sættes i. Oveni det, finder jeg så ud af, at der er vand INDENI bilen!!! Sikke en start på året... Det viser sig så, at bilen har fået skiftet forrude i dec., men til mit held, var den ikke sat ordentlig i, hvilket forklarede vandet i bilen. Jeg har først fået tid til reperation af det i morgen d.22.jan., så forestil dig, hvilken duft der er i bilen:o( Puha!! Men forhåbentlig er det slut fra i morgen.

Så fik jeg også beskeden, at jeg havde celleforandringer, så d.10.jan. var jeg inde og få foretaget et keglesnit, hvilket betød nul træning for Tanja i 10 dage!! Allerede 2 dage efter indgrebet, var jeg ved at blive vanvittig, så jeg forsøgte mig stille og roligt, at gå i centret og fedte lidt (fedtforbrænde). Det gik rigtig fint, og fik det allerede meget bedre med mig selv. Jeg styrketrænede så første gang i fredags- overholdte trods alt de 10 dages hvile på den konto- og er fuldstændig smadret i kroppen her på 2. dagen! Men på den gode måde:o) Jeg får svar på prøverne på onsdag, så kryds finger for mig...

Så var jeg ude og holde foredrag sammen med Si-lotte i går. Det gik super godt, og publikum var meget begejstrede- eller det virkede i hvert fald sådan. Vi havde en time, til at fortælle om Miss Fitness, kost og træning, men det endte med, at vi gik 20 min. over tid- det var for fedt at stå der! Fik et kick af det- lidt som når tæppet går fra, når man står på scenen til Miss fit.
Så skulle det have interesse, så kommer jeg gerne ud og underholder:o)

Om 1 uge er jeg på vej til Trysil med hele den pukkelryggede. Vi er en lille familie på 22 (kun muttis side af familien), som tager bilerne og drøner nordpå i en uges tid. Det blir super fedt! Jeg skal for første gang stå på snowboard MED skilærer (ellers går det da helt galt... griner). Om eftermiddagen tager jeg en tur på langrend, for lige at fedte lidt... Der er ikk noget center deroppe, så jeg må klare mig på anden vis.

Om 1 uge og 2 dage fylder jeg sørme år. Det blir fejret med en kursusdag i forbindelse med arbejdet... Skulle ellers have gæster til dinner, men blev nødt til at aflyse, så jeg håber, at jeg blir fejret lidt på kurset:o)

Så alt i alt går det rigtig godt- glæder mig til at komme lidt væk!

Big hug 2 all of you,
Tanja ;o)


31. December 2006

Happy new year:o) og glædelig bagjul...

Om ganske kort tid, har vi taget hul på endnu et år, og det er i disse tider, vi alle mindes tilbage på året der gik. Og hvilket år, for mit vedkommende! Et år, jeg nok sent vil glemme.

På jobfronten har jeg for en kort bemærkning været et smut i Nordea, for at finde ud af, at jeg skulle tilbage til BG. Så fra 3. januar 2007 vender jeg tilbage til BG Bank. Det glæder jeg mig meget til! Så dagen i går, gik med at få pakket godt ned, og der blev sagt pænt farvel. Tak, for nogle gode måneder:)

Så var det året, jeg deltog i årets Robinson. En oplevelse for livet, som jeg aldrig villet ha været foruden. En måned ud af kalender, og 4 kg. muskelmasse fattigere, men en hel kuffert af indtryk og oplevelser rigere:) Ville ønske alle kunne prøve, at leve livet så primitivt- ingen bekymringer, ingen stress, ingen larm! Bare naturen og dens kræfter. Desværre glemmer man hurtigt, at værdsætte alle de ting, vi tager for givet...

30.sep. blev der afholdt miss fitness i Herning kongrescenter- en dag, som 11 atleter længe havde set frem til. Flere måneders forberedelser skulle vises for hele Danmark (eller de interesserede i hvert fald:o)) og de bedste dommere. Dagen vi alle havde ventet på, med den ene eller anden form af forventning til placering. Mit største ønske om, at generobre titlen, var så højt, at jeg ville gøre hvad som helst, for at det lykkes. Jeg kunne ikke slutte af uden trofæet i hånden. ALT lykkedes for mig. Jeg ville det bare SÅ meget, og med den opbakning jeg fik, var jeg ikke til at skyde igennem! Jeg gav den alt, hvad rammer og tøj kunne holde, og med verdens bedste opvarmer, kunne intet gå galt... Tak, Thomas (Brasse).

Et nyt kapitel i mit liv, har jeg nu taget hul på- et liv, hvor det er MIG, der styrer fitness´en og ikk omvendt. Det har været nogle hårde måneder, men jeg kan mærke, at jeg er på rette køl, og jeg er begyndt at kunne accepterer, at formen er lidt bløderer nu, end hvad jeg har været vant til. Én ting fortryder jeg dog- min daværende makker, Allan, har jeg mistet, fordi vi ikke længere træner sammen... Det er jeg meget ked af, men det kan jeg desværre ikke gøre så meget ved nu... Havde dog håbet, at vi stadig kunne holde kontakten...

Jeg er (som tidligere nævnt) godt igang med de 4 tøser, som jeg skal hjælpe med show til næste år. Musikken er der ved at være styr på, så i starten af det nye år, forventer jeg, at vi så småt kan begynde og danse, så de kan komme hjem og øve sig:o)

Julen gik smertefrit- det har lykkes mig, at tabe 4 kilo her i julen! Vildt, ikk? Men det har nok noget at gøre med, at jeg ugen op til, lignede én der havde spist gær, fordi jeg liiiiiiiiiiiiiiiiiiiiige havde fået et flip med, at spise brød og alt mulig andet forbudt (tømte bl.a et helt glas med flydende chokolade/nougat... hihi...). Så vægttabet er højst sansynligt væske, jeg har smidt... Så nu er jeg nede på den vægt, jeg næsten gerne vil ligge på igen (vejede 60,7 kg til morgen). Har en eller anden ide om, at jeg skal ligge på 60 kg.- dér har jeg det bedst!

Det var alt herfra. Håber I alle har haft en glædelig jul, og kommer fantastisk ind i det nye år.

Varme tanker,
Tanja:o)


26. November 2006

Kalenderen siger søndag d.26.nov., og allerede om en måned er det værste juleræs overstået. Hele danmarks befolkning sidder med store maver, og er irriteret på sig selv over, al det mad vi har kastet i hovedet de sidste 2-3 dage... Det er den samme procedure hvert år:o)

Min jul bliver lidt anderledes i år, end jeg har været vant til de sidste mange år. Jeg er lige pludselig "fri", og kan spise liiiiiige hvad jeg har lyst til, uden jeg har en diætist i baghovedet, som tjekker ALT hvad jeg putter i hovedet:o) Det er lidt underligt at tænke på, men samtidig meget befriende. Kender jeg mig selv ret, så vil jeg alligevel være fyldt med dårlig samvittighed, og holde igen med alt det forbudte.. Jeg tror desværre, at jeg er blevet mærket for livet, hvad angår kosten. Men det kan jo både være godt og skidt, ikk??

De sidste par måneder efter miss fit, har jeg haft mine op- og nedturer. Der er sket meget i mit liv, og jeg må sige, at det har været svært for mig, at "give slip" på tanken om, ikke at skulle stå på scenen igen... Det er en meget svær balancegang, som tager rigtig lang tid at bearbejde. Det er ufattelig svært at accepterer, hvordan kroppen "falder sammen" ovenpå konkurrencen. Nu har jeg trods alt prøvet det nogle gange efterhånden, men det er ligesom, det har været mere "lovligt" at tage på efter konkurrencen de sidste par år, da jeg har vidst, at jeg ville komme tilbage i super form, men den kan jeg ikke rigtig bruge mere.. Så jeg har den første måned efter konkurrencen, holdt meget igen med maden, og næsten spist det samme, som lige op til miss fit. Det endte med, at en god veninde hev fat i mig, og fik banket nogle ting på plads øverst oppe, som har gjort, at jeg har ændret livsstil fuldstændig (eller jeg prøver i hvert fald mit bedste).

Jeg har skåret MEGET ned på min styrketræning, hvilket vil sige, at jeg er gået fra, at styrketræne hver eneste dag til 3 gange om ugen- MAX! De resterende dage bruger jeg på at lave fedtforbrænding/cardio, da jeg har det bedst sådan lige nu. Målet er så, at jeg skal nøjes med, at træne 4-5 gange om ugen (dette er både styrke og cardio), så jeg kan få et mere afslappet forhold til træningen, men tror mig, det er svært!! Mht. maden, så har jeg stadig lidt svært ved at "give slip", da kroppen stille og roligt skal vænne sig til, at jeg får "normal" mad igen (dette er altså brød, ris, pasta, kartofler m.m.). Det har jeg jo stort set ikke rigtig spist, siden jeg kom hjem fra panama, men ting tar tid! På den måde, kan jeg forhåbentlig stadig holde figuren/formen, og samtidig kunne spise, hvad jeg har lyst til- med måde vel og mærke:o)

Guess what?? Jeg har sørme fået nyt job igen- jeg skal tilbage til min gamle chef, som jeg har savnet utrolig meget. Han kontaktede mig, da der var en ledig stilling i hans afdeling, og det har jeg (efter nøje overvejelser) valgt at tage imod. Det er jo ikk ligefrem det fedeste, at hoppe sådan fra arbejdsplads til arbejdsplads, men som man siger: "Ude godt, hjemme bedst". Der skal jeg starte d.3.januar, og jeg glæder mig helt vildt:o)

Så har jeg 5 tøser, som jeg skal hjælpe med show til miss fit næste år. Dette gør jeg i samarbejde med Ronni Garner (min skønne musik-mand) og Helle, som jeg selv har brugt de sidste par år. Vi udgør et suverænt team, og vi er allerede godt igang med de første. På den måde har jeg jo ikke helt givet slip på miss fit (hvilket jeg absolut slet heller ikke vil), så jeg er stadig med næste år- bare på en lidt anden måde:o) Det blir super fedt!!

Robinson 2006 er nu overstået, og undskyld jeg siger det, men sikke en fiasko!! Jeg havde godt nok forventet, at seertallet var lidt højere, men det må siges ikk at have været tilfældet.... Meget skuffende, og for ikk at nævne finalen! Det var simpelthen en katastrofe... Det var så pinligt, at jeg sad og krummede tæer... Det opvejede det dog, at Diego vandt- han var min favorit, og havde sat alt på, at han skulle vinde (selvom jeg svarede forkert på hans spørgsmål... Nøj, jeg kunne ha skudt mig selv dér!!). Men han havde jo slet ikk brug for min hjælp- han klarede det så fint uden! Et stort tillykke, skal det lyde herfra:o)

Man må sige, at jeg har været meget igennem den seneste tid, hvilket også forklarer, mit "fravær" herinde, men jeg har ikk lige haft overskudet. Men frygt ikk- nu er jeg tilbage, og holder dagbogen opdateret:o)

Good to be back!!


01. Oktober 2006

Ja, så er vi her igen... Dagen derpå! Endnu engang lykkes det mig, at føje mine konkurrenter af vejen, og snuppe guldet med hjem.

Lørdagen startede kl.06 med et skud lavment, så maven blev flad. Min nat var et helved. Jeg nåede lige at lægge mig i seng, så kom de forbandede knopper, som jeg havde frygtet. Jeg har alle de år, jeg har stillet op, slået ud af det farve vi får på, så i år måtte vi prøve noget andet, men til mit uheld, ja, så slog jeg ud IGEN!!! Det kløede som en i pokker, og jeg var ved at gå ud af mit gode skind. Jeg lukkede måske øjnene 2½ time den nat, så det var ikk meget søvn det blev til... Kl.09 kørte bilerne mod Herning kongres center, og kl.10 var der atletmøde- nøj, der var mange. Vi var 11 tøser til miss fit, og 21 fyre til danish cup´en. Det var helt vildt! Efter mødet fik vi gennemgået forhindringsbanen- what a chok!! De havde lavet den fuldstændig om, og den så ekstrem hård ud... Det kom til alles overraskelse! Herefter fik vi mulighed for lige at høre/øve showet igennem, inden vi skulle op og gøre os klar til forbedømmelserne.

Kl.12.15 begyndte jeg at lægge make up (desværre var min make up-aftale blevet forhindret i at komme, så jeg måtte klare det selv). Jeg er mega dårlig til at lægge make up, så det var noget af en prøve for mig. Heldigvis slap jeg (hvis jeg selv skal sige det... hehe) forholdsvis godt fra det, så det var fino. Herefter fik jeg et lag dreamtan på, som lige gjorde det sidste finish, og fik mine dumme knopper til at syne af mindre. SÅ var jeg tilfreds:o) Bikinien kom på, og endelig måtte jeg få noget i mausen- SKUMFIDUSER:O) Jubiiiiiiiiiiiiiiiii. Det var virkelig underligt, at få lov til at spise slik, når det har været forbudt så længe. Man glemmer helt hvor godt sådan noget smager... Brasse (min opvarmer og bedste ven) og jeg gik ned bag scenen, og begyndte så småt at varme op. Shit, hvor blev jeg overrasket over, hvor godt det hele så ud i spejlet! Det var fedt at se, hvordan musklerne arbejdede under opvarmningen. Jeg må indrømme, at jeg til at starte med var meget nervøs for symmetri runden, da mine konkurrenter var enormt skarpe og flotte, men jeg havde den indstilling, at hvis jeg bare blev hevet frem i første sammenligning, så kunne det i hvert fald ikke gå helt galt.

Kl.14 startede forbedømmelserne, og jeg var monster nervøs. Mine ben rystede som bare pokker. Hvorfor er man så forbandet nervøs? Det grinede Kathrin og jeg lidt af, eftersom vi begge har stået på den scene så mange gange:o) Lisser kaldte de første frem sammenligning, og til min overraskelse, var jeg den første på krydset!! What the f...? Me??? Jeg gik pavestolt frem og kunne næsten ikk styre mine ben, pga. nervøsitet (det må have set sjovt ud). Super gode sammenligninger, og der var ingen tvivl om, jeg lå i top 3.

Showrunden skulle vi også igennem, og da jeg havde trukket nr. 11 (rosinen i pølse-enden), måtte jeg stå ude bagved, og bare vente på, det blev min tur. Jeg var vildt tændt, og glædede mig til at komme ind og give den gas. Endelig blev det mig, og da musikken startede, var det som om, hele salen vågnede. Det var SÅ fedt! De var vilde med det, og det gav mig det største kick! Nøj, hvor var det fedt!!

Jeg hoppede at glæde, og måtte ned og sige hej til venner og familien bagefter. Sikke en respons jeg fik, da jeg kom ned (både fra dommerne og vennerne/familien). Det løftede mig helt op under loftet:o)

Resten af eftermiddagen brugte jeg i omklædningsrummet, med benene oppe og en god morfar (det var tiltrængt).

Kl.17 begyndte jeg så småt at gøre mig klar til finalen. Make up´en blev finpudset, og jeg fik lidt mamse i skuffen (et par riskager, lidt kogt kylling og et skivs kartofler). Farven på kroppen blev rettet til, og bikinien kom på igen. Kl. blev hurtigt 19, og igen stod vi alle klar til at vælte Herning.

Tæppet gik, og salen var endnu mere fyldt end tidligere. Fornemmelsen i kroppen, var ikke til at tage fejl af:o)

Igen blev jeg hevet frem til den første sammenligning, og jeg var ikke til at skyde igennem. Jeg stod endnu bedre til aften, og havde kæmpe meget overskud. Jeg var ikke tilnærmelsesvis så nervøs om aftenen, som tidligere, så det gav mig også indre ro.

Jeg smuttede bagefter op i omklædningsrummet, klædte om til showet, mens et stykke banan blev kastet i hovedet, så jeg kunne få lidt energi. Jeg var igen vildt tændt, og kunne ikke vente med, at komme ud og give den max gas igen. Det blev min tur, og da musikken startede, oplevede jeg samme reaktion som til forbedømmelserne! Alle var vilde og råbte og skreg af begejstring- "what a feeling" (apropros...).

Jeg sprang ud i Brasse arme af bare glæde, efter en veloverstået showrunde. Nu manglede vi bare den skide forhindringsbane... Nøj, den var jeg ikke glad for. Det gjorde det heller ikk meget bedre, at jeg så var nr. chok, og skulle vente på at alle de andre skulle igennem før mig.

Mens jeg sad ude bagved, og kiggede på den ene efter den anden komme ud, fuldstændig smadret og ødelagte, blev jeg mere og mere nervøs... Det var ikke for småbørn, den forhindringsbane! Jeg lukkede mig fuldstændig inde i mig selv, og forsøgte at lukke af for omverdenen. Jeg blev ved med at sige til mig selv, at jeg bare måtte tage det stille og roligt, og ikke gå i panik, for så var løbet kørt for mig. Det vigtigste for mig, var, at bevare overblikket, og give mig selv de ekstra par sekunder, hvis det var det der skulle til. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg lå forholdsvis godt placeret inden 3. runde, men nægtede at lade mig psyke af det. Jeg måtte bare gøre det så godt, jeg kunne. Brasse gik meget rundt om sig selv, da han ikke lige vidste, hvordan han skulle håndtere mig (han ville mig jo kun det bedste, men i sådanne situationer, skal folk bare lade mig være). Det blev min tur, og jeg gik koncentreret ind på scenen og gjorde mig klar til start. Det hele satte i gang, og jeg tog det i mit eget tempo. Jeg forsøgte at lukke af til, hvad der blev sagt om min tid undervejs, da det for mig var uvedkommende. Jo længere jeg kom gennem banen, jo mere vilde blev salen. Jeg har aldrig oplevet noget lignende! Det var helt vildt, som alle råbte og skreg af mig. Jeg satte mig ved romaskinen, og så var det bare derudaf. Jeg hev og flåede i grebet, og da jeg endelig kom i mål, blev jeg overfaldet af den vildeste jubel fra salen! Jeg fik kigget over på uret, som sagde 2,27 min (bedste tid var 2,30 min). Jeg fik ingen straf, og først dér gik det op for mig, at jeg havde vundet! Jeg var ikke i tvivl om min placering, og hoppede af glæde ud i Brasse´s arme! Kunne det virkelig passe? Havde jeg formået at gøre det igen? JA SGU :o)

Jeg fik min aftenkjole på, og vi blev kastet ind til præmieoverrækkelsen. Til min skuffelse, blev Si-lotte nr. 8 (havde håbet på, hun minimum blev i top 5, men jeg må indrømme, at det var et sejt felt, så i det hele taget, bare det at være med i år, var for mig en kæmpe sejr i sig selv!!). 3. pladsen gik til Kathrin Skovgaard Pedersen, 2. pladsen til Ulrikke Oxbjørn og 1. pladsen gik til.... M I G !!!! "UPS, I DID IT AGAIN" :o) Min drøm gik i opfyldelse. Jeg ønskede så meget, at få lov til at slutte hvor jeg startede, nemlig på toppen. Det må man sige, blev indfriet! Så til trods for en måned i Robinson med sandfluer, ingen mad og højt humør, ja, så kan ALT lade sig gøre- så længe man tror på sig selv, og har sit bagland i orden!

Det kan ikke beskrives med ord, hvor taknemlig jeg er, for al den støtte, opbakning, alle de håndsrækninger osv. jeg har fået gennem mit forløb her op til konkurrencen. Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte henne.... Det har simpelthen været fantastisk. Jeg håber, at jeg HAR fået givet udtryk for min taknemlighed for alle jer, som har været her for mig (både i tyk og tyndt), og hvis ikke, så får I den her:

TAK TAK TAK :o)


25. September 2006

Så er nedtællingen for alvor gået i gang, og i dag er det 2. dagen i udtømningsprogrammet. Jeg startede dagen i går, med at gå min sidste powerwalk (jubiiiiii), fik en god portion morgenmad bestående af ris, æggehvider og rosiner (mums, sir jeg bare) og kl.09 mødtes Allan og jeg i New Fitness, for at køre udtømningsprogrammet for ben. Jeg HADER virkelig den bentræning, og den er lige hård hver gang. Allan startede godt ud, med at skulle snakke helt vildt, men jeg fik hurtigt lukket munden på ham, efter første omgang gennem benprogrammet:o) Så var der ikke nogen af os, der sagde ret meget, før vi næsten var færdige... Men godt var det bagefter.

Jeg fik min sidste måling i onsdags, og den sagde 9,52%, så det var rigtig godt. Jeg kan ikke være mere tilfreds, så indtil videre holder planen som ønsket. Det er ikke meget, fedt% rykker sig her den sidste tid inden, men det skulle da også undre mig andet, da der jo ikke rigtig er så meget mere at tage af... Så jeg er godt tilfreds:o)

I dag står den på bryst og ryg (mener jeg), og jeg har lige spist min lækre morgenmad, bestående af æggehvider og agurk, og sidder lige og prøver at finde kræfter frem til dagens træning. Dagene er meget ens for tiden, og der sker ikke meget forandring, andet end hvad jeg putter i hovedet (det varierer fra gang til gang- trods alt:o)).

I lørdags skulle jeg have haft høj kcal- dag, men Sanne (min diætist) havde skubbet den, så den først lå søndag. Det var den længste lørdag NOGEN SINDE- det er første gang i mange år, at jeg ikk har fået meget mad om lørdagen, men det var nu meget rart, at have meget mad søndag i stedet:o)

2 træningsdage tilbage, så skal showet lige øves igennem onsdag morgen, og så skal jeg ellers bare gøre mig klar til lørdag. Jeg skal have lavet negle onsdag, og ind forbi Systuen (tidl. Bodil Design) og have det sidste på plads mht. bikinien. Når det er gjort, så kan jeg ikke rigtig gøre så meget andet, end bare at hygge om mig selv, pakke min taske og i det hele taget, bare gøre mig klar til den store dag. Skønt!

Så alt i alt er humøret højt, og jeg er bare SÅ klar til at indtage scenen lørdag- det blir så fedt!!!

Nu vil jeg tage op, og give den gas.

Ciao Bello/Bella:o)


19. September 2006

Datoen siger tirsdag d.19.september, og om 11 dage går det løs.

Jeg har ferie fra arbejdet, her den sidste tid op til konkurrencen. Normalt har jeg kun fri 1½ uge før konkurrencen, men fordi vi skulle vælge ferie så tidligt på året, valgte jeg at tage 2½ uge, da jeg på det tidspunkt troede, at jeg skulle være med i Body Fitness også. Jeg har ikke rigtig har haft noget sommerferie, så det var tiltrængt, at komme væk fra jobbet (og især efter jeg startede nyt d.1.sep. Det tog meget på mine kræfter...). Så disse dage er jeg stort set gået i træningslejr, og jeg må tilstå, at dagene går meget langsomt. Det eneste der p.t. holder mig oppe er, at for hvert minut der går, desto kortere tid er der til, jeg skal spise igen:o) Ja, jeg er meget sulten, og når man ikk rigtig foretager sig noget, så tænker man konstant og hele tiden på mad, og alt det man går glip af, fordi man har valgt at stille op til denne konkurrence... Men sådan er konsekvenserne ved denne sport- man må knibe ballerne sammen, og holde ud, og bare glæde sig til, at man snart gerne må spise "normalt" igen. Det ser jeg VIRKELIG frem til. Jeg har også allerede bestilt rugbrødsmader, til den sene tur hjem fra Herning (en med ost og en med laks). Mums, sir jeg bare!!

Den sidste uges tid har jeg overnattet et par gange hos mine dejlige venner, Brasse og Uls, da jeg ikke er så god til at være alene så tæt på konkurrencen. Når jeg er alene der hjemme, finder jeg på alt muligt, jeg kan putte i hovedet (selvom jeg stort set ikk, har noget spiseligt liggende, så får jeg lyst til de mærkeligste ting...), men når jeg er sammen med dem eller mine forældre, så tænker jeg ikk nær så meget på det. Jeg er ikk den mest selskablige for tiden, da jeg ikk siger så meget, men det er det gode ved RIGTIGE venskaber- der behøver man ikk altid at skulle sige noget, for at være sammen. Det betyder meget for mig... At man bare kan være sig selv, og ikke altid skal underholdes, men bare være sammen, sammen:o)

Nå, men bort set fra, at tiden er meget lang, og jeg er mega sulten, så går det rigtig godt. Min fedt% blev målt til 9,87 i fredags, og en kampvægt på 58,75 kg., så jeg forsvinder mere og mere, men det er jo også meningen... Jeg var oppe og øve mit show i går sammen med Brasse. Det var ikke ligefrem lysten, der drev mig, men jeg overvandt trætheden, og fik lavet et super show. Det var fedt! Vi sluttede af med at posere lidt, så jeg kunne se, hvordan jeg så ud. Meget positivt:o) Det er rart lige at se billederne bagefter, for én ting er, at se sig selv i spejlet, men en anden er, at se det sort på hvidt. Det er genialt! I morgen skal Allan (min makker) og jeg ned og måles for sidste gang, og så får vi vores plan for den sidste uge, hvor vi skal igang med den frygtede "udtømning". Den er hård, og jeg har jo prøvet den et par gange før, men det virker!!

Mit showtøj og min bikini hentede jeg for godt 14 dage siden, og det er bare blevet SÅ godt. Det er for fedt. Jeg fik så også en regning, som næsten fik mig til at falde bagover, men sådan er det, når man vil have det bedste af det bedste, ikk? Så må man ofre sig, og hive det store pungdyr frem... Puha, kontoen skriger efterhånden, med alle de udgifter...

For lige at knytte en kommentar til Robinson, så kan I jo se, at det går forrygende for mit hold- SYD! Vi kører bare med klatten, og stemningen er helt i top (bort set fra en enkelt person, som godt kunne undværes... Så sir jeg ikke mere om det:o)). Jeg glæder mig til hver gang, til det skal vises, men det er nok oz fordi, man selv er med. Det er lidt syrealistisk, at sidde og glo på sig selv, men meget sjovt alligevel:o)

Det var alt for nu. Hvis ikke, jeg når at skrive inden konkurrencen, så håber jeg, at vi ses d.30. i Herning:o) Ellers må I få alle detaljerne herinde, når jeg er retur igen.

A BIG smile from me ;o)


03. September 2006

Om 4 uger sidder jeg med ordentlig dunk på, efter indtag af et utal af kalorier:o) Hihi... Det er lidt vildt at tænke på...

Vi har nået september måned, og i fredags startede jeg nyt job i Nordea, Sundby afdeling. Det lader til at blive rigtig godt. Jeg var godt træt, da kl. slog 16, og vi havde fri. Nye mennesker, nye systemer, nye omgivelser osv., det kan godt tage pusten fra en.
Efter fyraften gik turen til Køge sammen med Si-Lotte. Jeg kiggede godt nok en ekstra gang på vægten, da jeg stod op på den, da jeg pludselig vejede 61,10 kg. Det er længe siden, jeg har været over 60 kg., så jeg frygtede meget målingen herefter. Heldigvis var fedt% ikke steget, så nu ligger jeg på 10,42%. Det er oki (havde håbet på, at jeg lå på 10 rent, men det er jo meget tæt på, må man sige). Nu skal jeg "bare" smide 1,4 kg. flæsk over de næste 3-4 uger, for så står jeg på den fedt%, jeg gerne vil. Det kommer til at kræver hård indsats og rygrad, da jeg har fået hård diæt nu! Nu er frugten taget fra mig, og "alle" mine kulhydrater kommer nu kun fra grønne grøntsager, så der er ikke meget at tage af mere. Det blir nogle hårde 4 uger at komme igennem, men jeg har jo gjort det før, så mon ikke også jeg klarer det denne gang? I think and hope so...

I morgen (mandag) kl.09.30 skal jeg mødes med hele Robinson holdet i Dagmar Bio, da vi er blevet inviteret ind til for-premiere på Robinson. Det blir super fedt, og jeg glæder mig som et lille barn til at se alle de andre igen. Jeg har dog set mange af dem, siden vi kom hjem, men det er bare noget andet, når nu vi alle mødes. Pressen vil også være der, og så har vi fået lov til at tage nogle personer med derind (jeg har taget min mutti og Si-lotte med). Det blir sindsygt godt!

Mht. min træning og rutine, så går det rigtig godt. Allan, min makker, er også rigtig godt med, og ser hamrende godt ud (han stiller op samme dag som miss fit til danish cup´en). Det er super fedt, at vi har hinanden, da det gør det lettere at komme igennem træningen, når man ikk lige er helt på toppen. Da vi begge ligger rigtig langt nede nu, er energien også på sit laveste, når vi når træningscentret sidst på dagen... Men vi kommer da igennem, og det er skønt BAGEFTER :o)

Rutinen er jeg kommet godt efter, og øver den et par gange om ugen. Den sidder godt på rygraden, og i tirsdags fik jeg lavet de sidste rettelser i musikken, så den er helt på plads nu. Det er fedt, ikk at skulle tænke mere over det (i 2004 fik jeg lavet det sidste onsdagen før konkurrence- det var lige før jeg fik stress..). Dejligt, at være i god tid på dét område.

Hvad angår forhindringsbane m.m., så er det gået forholdsvis sløjt, da Kongelunden, som jeg har brugt de sidste par år, er blevet revet ned, så nu har Si-lotte og jeg snakket om, at lave vores egen lille bane i Fitness.dk i Glostrup, bare for at øve og mærke syregrænsen. Godt man har lidt fantasi:o)

Så alt i alt, går det rigtig godt. Jeg skal forhåbentlig ind og hente min bikini og showtøj i næste uge, så jeg også har det på plads. Så mangler jeg bare, at det blir fredag d.29. så jeg kan blive farvet og få ladt depoterne op:o)

Det var alt for nu- vi ses på skærmen ;o)


07. August 2006

I dag er det så blevet ugens mest kedelige dag, mandag, og her sidder man så på sin pind igen. Øv, hvorfor går weekenden altid så forbandet hurtigt?

Her går det bare rigtig godt. Jeg holder planen, og taber mig, som jeg skal (havde dog et ordentligt dyk for 14 dage siden, hvor jeg smed mere end jeg lige havde forventet, så det gør, at jeg nu forsøger ikke at tabe alt for meget fedt, så jeg ikke ender som sidste år, hvor jeg kom alt for hurtigt ned, og endte med at trække væske ind den sidste uge, hvor udtømningen startede). Jeg har på de sidste 14 dage smidt 1,1 kg. flæsk yderligere, så min fedt% ligger på 11,52 nu, hvilket må siges at være vældig godt, ovenpå min tur i Panama. Planen er nu, at jeg smider mellem 200-300 g. flæsk over de næste par uger, så det går stille og roligt nedad, og undgår de store ryk, som jeg har haft indtil nu.

Hvad angår maden, så kører jeg stadig det samme. Jeg har stort set ikke rørt hverken ris, kartofler eller pasta, siden jeg er kommet hjem, og det lader til at virke for mig (sæføli har jeg guffet om lørdagen, hvor det er tilladt, men ikke i hverdagene). Jeg har fundet min egen måde at tabe mig på, og det gør det hele meget nemmere for mig, da jeg ikke er så god til at blive sat i en bås... Det giver mig mere overskud til at klare dagens opgaver, og håber sæføli, at det kommer til at gøre det lettere at holde vægten nede, når jeg stopper med at dyrke fitness på så højt plan. Det er altid svært, når man "giver slip"...

Mit show kører bare rigtig godt, og jeg har fået godt styr på det hele. Det er simpelthen så fedt! Jeg glæder mig som en sindsyg til at vise, hvad vi har fundet på i år. Hver gang musikken starter, er det som om, der bliver trykket på en knap indenvendig, og så hopper jeg bare derudaf:o) Wonderfull...

Træningen kører som altid forryggende- takket være min skønne makker, som jeg snart døber "Trofast". Det er en fornøjelse, at jeg ved han er der hver evig eneste gang:o) Tak, Twin soul...

Jeg overholder også mine cykelture på jobbet- det er jeg nærmest blevet afhængig af. Jeg tager cyklen 3 gange om ugen, og hopper derfor mine gåturer over, da det andet giver ligeså godt, hvis ikk bedre. Eneste dag jeg powerwalker er søndag... Det kan jeg lige overskue:o)

Så har jeg sagt mit nuværende job op, da jeg har fået et bedre tilbud et andet sted, så midt i alle forberedelserne skal jeg skifte arbejdsplads. Det blir lidt hårdt, men kender jeg mig selv ret, så skal jeg nok klare det! Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget, men er ked af, at mine nuværende kollegaer er kede af mit exit (det er sæføli bare et rigtig stort skulderklap til mig, da det viser, at de er glade for mig som kollega...). Den tid, den sorg! Nu er vi her, og gør som vi plejer:o)

Så, for at lave et lille resume, så har jeg det fantastisk, og ser frem til d.30.sep. i Herning! Jeg håber, at alle dem, som kan, kommer over og hepper på mig- kan aldrig få nok opbakning:o) Det er GULD værd ;o)

Fortsat god sommer


23. Juli 2006

10 uger, står der på kalenderen, så er Miss Fitness 2006 afholdt. Hvor er det vildt, at der er så kort tid til! Jeg er lige kommet hjem efter en formiddag, der er gået med en god powerwalk fra morgenstunden efterfulgt af en hård omgang bentræning med min makker og til sidst gik turen til Kongelundsfortet, hvor vi (Si-lotte, Allan og jeg) lige fik øvet lidt armgang, syre i "gyngen" og lidt reb. Det var rigtig godt, og jeg havde mega overskud. Mine hænder er dog fuldstændig smadret nu, da jeg ikk er vant til, at bruge dem på den måde. Desværre er det en af de sidste gange, vi har mulighed for at komme til Kongelundsfortet, da kommunen har besluttet at det skal lukkes, pga. noget frednings-halløj... Det er altså møg ærgeligt, da jeg har haft en hel del gavn af, at komme derop, men det må være skæbne, da det jo er sidste gang, scenen skal indtages for mit vedkommende!

Ja, som I kan læse af ovenstående, så er jeg back in business mht. Miss fit. Jeg har nu været hjemme i godt 2½ uge, hvor jeg har knoklet røven ud af bukserne. Jeg havde desværre 5 dage med totalt dårlig røv (højst sandsynlig efter veer fra turen i Panama), som tog hårdt på mig. Jeg fik ikk rigtig trænet, da jeg var helt tømt, men heldigvis har bøtten vendt, så jeg er klar igen. Jeg tog i onsdags ned til diætisten, og jeg blev positivt overrasket. Jeg var meget spændt på, hvad tallene sagde, da det var nu, jeg skulle tage stilling til, om jeg ville stille op eller ej... Da jeg stillede mig på vægten, sagde den 60 kg. (allerede dér var jeg dødnervøs, da jeg IGEN havde tabt mig), men heldigvis var det af det rigtige jeg havde tabt. 1,56 kg. flæsk var der røget, og 0,76 kg. bøf havde jeg taget på, så det var kæmpe op-tur til mig, i forhold til sidste måling. Det betyder altså, at fedt% siger 13,16 nu, så det er jo helt perfekt! Jeg fik pludselig troen tilbage, så nu kører bussen målrettet mod 30.sep. Jeg skal nu tabe lige godt 3-400 g. flæsk om ugen, hvilket jeg før har gjort, så det burde ikke være noget problem (håber jeg).

Hvad angår min kost, så kører jeg lidt mit eget ræs igen (som sidste år), da jeg ikke kan spise alt det, som diætisten siger, og så længe jeg taber mig, så er det jo ikke helt skidt:o). Min dag ser nu således ud:

"Morgenmad" (kl.09.30): 1 stk. frugt m/ en lille smule cheasy yogurth med vanilie eller skovbær Frokost (kl.12): 1-2 skiver fedtfattigt rugbrød m/ 150 g. kylling og evt. lidt agurk/tomat Eftermiddag (kl.15): 1 skive fedtfattig rugbrød eller 1 stk. frugt Efter træning (kl.18.30): 50 g. shake Aftensmad (kl.20): En stor skål salat m/kylling, skinke, tun eller hvad jeg lige har i køleskabet Natmad (kl.21.30): Smoothie eller frugt (det er ikke altid, jeg når dette måltid)

Det er ikke meget i forhold til, hvad jeg BURDE spise, men jeg behøver ikke mere. Min krop har det godt, og så længe jeg har energi til både job og træning, så er det slet ikke skævt, men begynder jeg at blive flad, så må jeg tilsætte lidt olie til frokost og aften, så kroppen har noget at gi af.

Mht. fedtforbrænding, så er jeg begyndt at cykle på arbejde (ikke alle dage, men 2-3 dage om ugen), og det tager mig mellem 50-55 min. hver vej. Dette forklare også min sene morgenmad. Så er jeg også begyndt, at gå om morgenen igen, gerne 3 gange ugentlig, men det er dog ikke blevet til så meget endnu, da jeg har ligget syg. Så motion får jeg vist rigeligt af p.t., men jeg kan jo li det, så hvorfor lade vær? Jeg skal jo også tabe mig en del de næste par uger, så jeg blir jo nødt til det.

Mit show har jeg SLET ikk fået øvet, så det er ikke så godt, men det agter jeg, at rette op på fra næste uge af. Det andet holder sgu ikke i længden, så der er ingen kære mor mere... Det er bare derudaf! Så fritiden er meget knap de næste par uger, men det håber jeg sæføli, mine omgivelser har fuld forståelse for (det plejer de:o)).

Håber I alle nyder den dejlige danske sommer (ærgeligt, vi ikke lige kunne få så meget glæde af solen i weekenden, men mon ikke den kommer igen?).

Vinke vinke ;o)


08. Juli 2006

Hola Denmark

Så er Fogtmann tilbage i Danmark, efter 1 måned i udlandet (rettere Panama), hvor jeg var med i Robinson Ekspeditionen 2006. Det har simpelthen været en oplevelse for livet, alle de ting, jeg har lært ude på ø´erne (både fysisk og psykisk), og ikke mindst alle de dejlige mennesker, jeg har lært at kende. Det er for vildt! Til dem fra ekspeditionen, som læser dette, vil jeg lige benytte lejligheden til at sige:
TAK, FOR EN FANTASTISK OPLEVELSE- JEG SAVNER JER ALLE HELT VILDT!!!

Jeg kan desværre ikk fortælle så meget, da jeg har fået mundkurv på indtil programmet vises på TV3 til september, så det må I vente med. Jeg kan dog fortælle, at det var et eventyr uden lige. Jeg har simpelthen fået så mange ting med hjem i kufferten, som jeg vil gøre brug af i fremtiden. Jeg har lært meget om mig selv, overskredet grænser, kastet mig ud i ting, jeg aldrig havde troet, jeg ville magte/gøre osv..

Jeg kom hjem i torsdags (d.6.juli), og er stadig lidt rundtosset ovenpå den lange hjemrejse. Det tog sin tid at komme til DK, så jeg er stadig meget træt. Jeg har desværre tabt lige knap 4 kg. bøf på turen og taget lige godt 1 kg. flæsk på. Da jeg ikk havde så meget fedt at tabe af, har kroppen taget af mit bøf i stedet, da vi ikk fik særlig meget mad (i forhold til hvor meget jeg egentlig spiser, så var det den rene udtømning).

Jeg var nede for at blive målt i går, fredag, og der sagde vægten 60,8 kg. (det har jeg ikk vejet siden ugen før konkurrencen sidste år). Det er lige godt 5 kg. mindre end da jeg rejste... Puha, det var en værre én.. Så jeg har tænkt meget over, om jeg kan nå at blive klar til sep., da jeg ikk vil stå halvt klar på scenen- det skal være perfekt, da det som sagt nok er sidste gang, jeg kommer op på scenen for denne gang. Jeg havde frygtet, at det var 5 kg. rent bøf jeg havde tabt, men "heldigvis" var det "kun" lige knap 4 kg. Så fedt% er lige steget til 15,56... Nøj, der var dømt bæ-mund på mig!
Men nu har jeg fået ny kostplan, som jeg skal følge de næste 14 dage, så håber jeg, at dette kan rette op på det tabte (nok lige optimistisk nok, men jeg blir nødt til at tro på det...). Hvis ikk, så vil jeg nok overveje, om jeg skal udsætte konkurrencen! Nu er jeg jo en fighter, så jeg forventer, at jeg er tilbage i formen indenfor denne periode. Jeg vil i hvert fald kæmpe 200% for at det lykkes. Min diatist, Sanne, sagde til mig, at det var væsken i mine muskler, som var trukket ud, hvilket forklarede den dårlige måling, men hun tror på mig, og er sikker på, jeg hurtigt kommer tilbage igen. Og det er dét der er vigtigst for mig lige nu!

Jeg var oppe og træne allerede samme dag, jeg kom hjem, for lige at få aktiveret musklerne igen. Shit, hvor blev jeg depri- jeg kunne jo slet ingenting løfte!!! Det var jo vildt! Man følger sig fuldstændig på punkt nul igen... Her på 3. træningsdag er jeg fuldstændig ræd-brækket i alle muskler, jeg har i kroppen, men det er der jo ikk noget at sige til. Det er 1. gang i 5 år, at jeg ikk har trænet så lang tid, så hvis jeg ikk var ødelagt, ville jeg nok undre mig en hel del... Godt nok har jeg lavet andre former for træning ude på øen, men slet ikk på samme niveau, som når jeg løfter jern. Men det er faktisk meget rart, at føle denne ømhed, da man virkelig får bekræftet, at man er i live:o)

Inden afrejsen til Panama fik jeg lavet mit show færdigt, som jeg har gået og øvet på øen- mest oppe i hovedet, da jeg ikk havde kræfter til at udføre det derovre. Så fra næste uge er der ingen undskyldninger for IKKE at øve, da det bare skal være på plads i baghovedet, så jeg ikk laver fejl til konkurrencen. Det blir SÅ fedt!!!

Ellers er der ikk rigtig sket så meget for mit vedkommende, da jeg som sagt har været en måned hjemmefra.

Nu står den på intensiv træning, så jeg kan komme tilbage igen!!!

"Jeg kan, Jeg tør, Jeg vil"
(en lille hilsen til Johny....)

Adios


15. Maj 2006

Puha, så er vi igen startet på en ny uge. Den startede fint med flot sol og en god omgang træning, men desværre så er det nu blevet overskyet og trist... Men det gør jo ikk så meget, når vi alligevel bare sidder indenfor og arbejder- så mærker man det ikke rigtig :o)

Den forlængede weekend, vi lige har været igennem, gik med lektier og forberedelse til projektfremlæggelse på torsdag, samt forberedelse til eksamen, som står for døren om 14 dage.. Gisp!!! Heldigvis er det skriftlig, men om det er en fordel, det vides ikk (nogle vil nok mene det er en bagdel, da mine tale-gaver er enorme.. griner).

Siden sidst, har jeg været til utal af læge- og tandlægebesøg! Latterligt... Heldigvis er det ikk noget alvorligt, men jeg havde IGEN fået en knude i lysken (modsat de to andre jeg fik fjernet sidste år), som nu er blevet skåret væk. Trådene er fjernet i dag, så nu kan jeg komme til at træne ben igen- det har jeg ikke turde, da det kunne risikere at springe op! Badrrrr.. Men nu er jeg heldigvis klar igen, så det er super. Så er jeg igang med den helt store tandbehandling- skal have krone på, da min tand er flækket! Det er så den anden jeg får inden for 2 år, så det går bare rigtig godt for frk. Fogtmann... Jeg kunne lige så godt have bestilt tid til aflivning- det havde nok været billigere ;o)

Men bort set fra alle mine skavanker, så går det faktisk rigtig godt. Solen og varmen gør et eller andet ved mig, og får mig til at se lyst på det hele, og det vidste min sidste måling også, at det var gået fint. Det skal lige siges, at jeg FRIVILLIGT ikke har holdt ædedag de sidste 3½ uge, da jeg blev så tosset efter sidste måling, og det resulterede også i, at jeg i onsdags havde smidt 800 g. flæsk og taget 350 g. bøf på, så det var rigtig godt (var dog ikke helt tilfreds, men det blir jeg aldrig... Jeg er ALTID kritisk, men det er jo det der får mig til at give den en ekstra skalle).

Min kost har ikke ændret sig det sidste stykke tid , så jeg kører stadig på den samme, som jeg har skrevet tidligere.

I morgen skal jeg til Ronni med Helle og have lavet det sidste musak- hvis ikk der lige pludselig er en eller anden der aflyser- så vi kan få den sidste del af showet på plads. Det ser jeg MEGET frem til....

Nå, nu vil jeg køre ind og forberede projekt med min makker.

Det var alt fra kryblingen ;o)


04. Maj 2006

Så skete det, jeg har gået og frygtet det sidste stykke tid... Jeg kom til måling i onsdags, og det var den dårligste måling, jeg meget meget længe har haft.. Jeg skulle på en eller anden måde, have formået at smide 1,25 kg. bøf og taget 1,35 kg. flæsk på på 14 dage... What the f...??? Prøv og få følelsen af, at blive ramt med en knytknæve med 180 km/t. Det var simpelthen en ren knock-out! Jeg var nede hos min diatist sammen med min makker, som også er startet dernede, og han vidste ikke lige, hvordan han skulle forholde sig til min reaktion!
Jeg var helt i kulkælderen, men så er det, at man skal være stærk, og se positivt på det i stedet for at være sort-seer, som jeg blev for en kort bemærkning! Hellere, at dette sker nu, end om 3 måneder, hvor vi er meget tættere på konkurrencen... Det tog fuldstændig pusten fra mig, og torsdag morgen efter målingen, var jeg totalt tude-prinsesse... Men så ringede Brasse og redede mig, og fik mig på rette spor igen:o)!
Aldrig før, har jeg reageret sådan på en latterlig måling (det er trods alt bare nogle tal), så jeg blev meget overrasket over mig selv... Der er sæføli osse nogle andre ting bag dette tuderi, men det vil jeg ikke komme ind på her...

Nu ligger jeg så på 15,34%, hvilket bestemt ikke huer mig, men tro mig, jeg skal nok komme efter det til næste måling om 1½ uge.

Jeg har IGEN fået nyt kostprogram, som består af:

Proteinkage til morgenmad (lavet af gryn, hvider, pumped 80+, banan m.m) Shake 40 g. pumped 80+ 300 g. kød, 200 g. grønt og 70 g. ris 100 g. frugt Shake 50 g. (efter træning) 300 g. kød og 300 g. grønt 100 g. frugt.

Jeg har meget svært ved at spise alt det mad, da jeg blir og føler mig som en ballon- jeg kan dårligt være i mit tøj, og føler det vildt ubehageligt hvis noget strammer om maven på mig! Og jeg må tilstå, at jeg ikke liiiiiiiiiige har penge til og forny min garderobe pga. en rigtig møg-periode! Jeg håber, jeg kommer hurtigt igennem perioden, så jeg kan komme tilbage, hvor jeg var for 1 måned siden.

Mit show er vi halvvejs med, og musikken skal laves om til sidste del af showet, da det slet ikk holder som det er nu, men det ved vi efterhånden, at det første der bliver lavet ALDRIG holder til enden. Det bliver tilrettet 100 gange, før jeg er tilfreds:o)

Så i det hele taget, går det okay. Jeg skal lige have troen tilbage, som midlertidig har lagt sig i en skuffe, der lige er til at åbne...

Det var et lille blink fra mig.

Tanja


20. April 2006

Wauuuuuuuuuuu... Sikke tiden flyver. Nu er påsken allerede overstået, og disse dage sidder jeg hjemme og laver opgave/projekt, og har fri fra arbejde til og lave dette. Ikke særlig spændende og bruge sin ferie på sådan noget, men det er jo desværre konsekvensen af, og læse videre... Men jeg klarer den nok!

Siden sidst har jeg fået lavet ½ delen af mit show sammen med Helle, og det er bare SÅ fedt! Vi var begge helt høje efter vi havde øvet uafbrudt i 2 timer oppe i centret for 14 dage siden (og helt smadret om aftenen vel og mærke, da man bruger en masse andre muskler end man normalt gør ved bare og løfte jern). Musikken skal vi dog have ændret lidt, da det ikk liiiiiiiiiiiiiiiiige var som vi begge havde regnet med, men det arbejdes der på i øjeblikket, så vi kan få det sidste med i serien. Så skal der ellers bare øves, øves, øves og øves. Det skal bare være perfekt i år :o) Oz i år.. smiler

Så har jeg kun været til en måling siden sidst og det var for en uge siden. Der havde jeg tabt både flæsk og bøf- desværre- men fedt% var også røget lidt ned. Den siger 13,44% nu, så det er helt fint. Nu er der også kun 5 måneder tilbage- det går lige pludselig meget stærkt syns jeg... Men heldigvis er jeg forholdsvis godt med allerede. Så snart vejret blir godt, så skal jeg også en tur op på Kongelundsfortet og øve lidt hos Johnny, som altid er så sød og hjælpe mig. Det glæder jeg mig til.

Så har min dyt IGEN været på værksted, da min udstødning stadig ikk var i orden, og mine bremser trængte også til en kærlig hånd. Jeg hentede den i går, efter 2 døgn i en smadderkasse, der var lige til og skrotte, og ikke nok med det, så fik jeg fandme en parkeringsbøde her hjemme, da der ikke var nogle pladser til mig da jeg kom hjem, så jeg holdte midlertidig ulovligt, indtil der blev en plads fri, og sørme, om jeg så ikk liiiiiiiiiiiiiiige fik en bøde? Jo da... så det kostede mig lige 510 kr.! Øv... :o( Så kan jeg lære det...

Mht. kosten så kører jeg stadig på det samme (sådan bob bob... griner) som i min sidste opdatering, og det fungere okay. Jeg har lidt svært ved og tage det helt seriøst lige p.t., men det er nok også fordi jeg er så godt med mht. min fedt%. Og så ved jeg jo, hvor slemt det blir senere hen i forløbet, så jeg skal nok komme efter det... Men det varer ikk længe, før jeg må spænde ballerne, og overholde planen 100% ellers er det ris til egen rumpe...

Nå, jeg må hellere smutte tilbage til opgaven igen- dejligt lige med et frikvarter.

Bye bye


31. Marts 2006

Kalenderen siger fredag d.31.marts, og om 6 måneder, vil jeg læne mig tilbage for sidste gang, efter endnu tur på den store scene. Jeg glæder mig sindsyg meget, og jeg er klar som nogen overhovedet kan være- rent mentalt, altså:o)

Jeg skulle have mødtes med min koregraf i tirsdag, men da min nye dyt skulle en tur på værksted (ja, imponerende nok, når jeg kun har haft den i en lille måned), da udstødningen var gået sig en tur, så jeg måtte med gråd i stemmen, ringe til hende og flytte vores aftale til lørdag d.8.april i stedet... Øv!! Men så er vi begge endnu mere forberedt, så vi rigtig kan give den max gas.

Så har jeg fået lov og komme med på et gymnastikhold i Taastrup, som en af gutterne i New Fitness, Stefan, har været så sød og give mig lov til (han går selv på holdet), og der har jeg været sammen med Brasse og øve en masse tricks! Det går simpelthen så godt og hurtigt fremad, og jeg er faktisk overrasket over mig selv, at jeg egentlig godt kan (selvom jeg tvivler på mig selv, når jeg skal udføre noget...). Dette kan jeg takke dig for, Brasse:o)

Så har jeg været til måling her i onsdags, og jeg havde (som jeg havde forventet) taget flæsk på, da jeg SLET ikke har overholdt min diæt om aftenen... 13,87% sagde den.... Jeg hygger mig rigtig, når jeg sidder der hjemme alene om aftenen og læser eller ser noget i kukkassen... Farligt!!! Så nu har jeg fået ny diæt som består af følgende:

Morgen: 50 g. gryn og 20 g. whey
Mellem og lunch: 100 g. ris, 300 g. kød, 150 g. hvider, 300 g. grøntsager og 20 g. nødder
Mellem: 100 g. frugt
Efter træning: 40 g. whey
Aften: 250 g. kød, 300 g. kartofler og 100 g. grønt
Natmad: 150 g. frugt.

Dette skal jeg køre de næste 14 dage, og så håber jeg, at jeg kan holde mig fra alt det forbudte om aftenen:o) Ellers må jeg finde på noget andet, som og lime munden sammen efter aftensmaden eller andet, så jeg kan holde mig på måtten... smiler

Mht. mit studie, så er jeg ved og være lidt presset, da jeg skal nå en pokkers masse på meget kort tid, så jeg må prioritere lidt her den næste 1½ måned, indtil jeg har været til eksamen. Det kan godt irretere mig lidt, at det tager så meget af min tid, da jeg forsømmer vennerne og det huer mig ikke helt... Men jeg må tage revance her til juni, hvor jeg har "sommerferie" fra lektierne...

Jeg vil smutte tilbage til arbejdet, og skynde mig og blive færdig, så jeg kan komme hjem og holde weekend- skal dog på arbejde i morgen i banken, men det er nok mere hygge end det daglige arbejde.

Tak til alle for den dejlige opbakning, jeg får via min gæstebog- det betyder mere end I tror :o)

Hola


02. Marts 2006

Hola

I dag er det torsdag, og i weekenden blev der afholdt Mr. Fitness i Ringsted. Jeg var afsted sammen med Si-lotte, Brasse og Uls, og det var skønt og dele denne begivenhed med dem, jeg holder aller mest af. Det var et fantastisk felt- top 3 var allerede inden stævnet blev afholdt rimelig sikkert, men igen, så var intet sikkert (bare ta mig selv som eksempel). Til trods for den ufattelige lange ventetid, uden nogen form for underholdning (andet end hvad Si-lotte og jeg selv leverede), så var der lang tid fra kvalifikationen var overstået kl.15.04 til kl.19, hvor finalen startede. Det var lidt svært og slå tiden ihjel i en by, som lukker kl.14, men med vores egen spas og show-indslag så gik tiden fint:) Vi havde også pakket tasken godt med forskellige bar og store slikposer, så vi ikke gik sukkerkolde i løbet af dagen, og det hjalp os sæføli også igennem dagen...

Efter showet var overstået, sad jeg med denne her vilde følelse indeni, som jeg også havde sidste år- trangen til selv og komme igang med show m.m. til Miss fit til efteråret. Det er utroligt, som det kommer helt ind under huden på mig, når jeg sidder i salen og næsten kan lugte dreamtan´en på fyrerne oppe på scenen- så ved jeg, at nu går det snart løs for mit vedkommende. Så det er et kick uden lige!!!

Træningen kører over alt forventning, takket være min makker. Han har fået det vildste blod på tanden til selv og skulle stille op samtidig med mig, efter han var med inde og se Mr. Fit, så det kan ikke være bedre. Han blir skide go!!!

I mandags var jeg nede hos Ronni sammen med min koregraf Helle, og vi fik lavet det fedeste musik, som Ronni godt nok lige skal sætte ordentlig sammen, så det lyder perfekt, men forhåbentlig har jeg musikken inden for den næste uges tid, så jeg kan komme igang med showet. Det blir så fedt!!! Teamet og tøjet er allerede på plads, så det kan ikke blive bedre.

I tirsdags var jeg ude og hente min nye bil, som jeg var ude og kigge på torsdag eftermiddag, skrev under fredag morgen og hentede og afleverede den gamle i tirsdags- nøj, den er lækker lækker!!! Selv om den er fra 2001, så virker det som en sprit ny bil- fantastisk:)

I går var jeg til måling sammen med Brasse (min opvarmer til dette års miss fit), og det gik ikke helt så godt. Jeg ku mærke, at jeg havde taget på, men spørgsmålet var bare, hvor meget... Det er aldrig fedt (apropos) og komme til måling, når man har denne følelse, og ganske rigtig, så havde jeg taget lige godt et kilo flæsk på- desværre.. Mit højdepunkt var, at jeg vandt et væddemål, som Si-lotte og jeg indgik inden målingen. Det består af en omgang brunch på Café Ae på Nørrebro- det ser jeg frem til, skatte:o) Så nu ligger jeg på 13,67 i fedt% (i forhold til præcist samme dag sidste år, så vejer jeg lige godt 2 kilo mere og havde en fedt% på 17,5, så man må sige, at jeg allerede nu er foran, så helt skævt er det ikke). Jeg har fået ny kostplan nu, som jeg er lidt skeptisk over, da jeg er blevet sat max op i kulhydrater, men jeg giver det en chance, for det kan jo være, at det virker??? Jeg håber i hvert fald ikke, at det med medføre, at jeg kommer til og tage mere flæsk på. Hvis jeg kan holde den nede på hvor jeg ligger nu, så vil jeg være ovenud tilfreds, men vi får se....

Nå jeg vil smutte igen- har en pokkers masse lektier som skal laves... Øv:(

I´ll be back


11. Februar 2006

Hello people:)

Så blev det weekend, og i aften er der melodi grand prix i kukkassen- dette skal sæføli ses sammen med de gamle, til en god portin lækker mamse med dertilhørende dessert, bestående af vafler med det hele- ikke dårligt og komme hjem til familien:) Så endnu bedre at det er lørdag, da man så rigtig kan få lov til og smovse med... Namme nam!

Siden sidst, er jeg blevet et år ældre, startet studie op (i forbindelse med arbejdet i banken) og fået en træningsmakker:) Wauuuuuuuuuu... Sikke en masse! Jeg holdte fødsda for hele vennekredsen (dem der kunne komme) i lørdags, og det var lidt af en udfordring og have så mange mennesker oppe i min lille lejlighed, men vi klarede den trods varmen... Puha, der kan blive meget varmt med så mange mennesker! Men dejlige gaver og en skøn aften fik jeg samme med alle dem jeg holder af, så det kunne ikke være bedre. Tusinde tak alle sammen:)

Så er jeg her i feb. startet op på akademiuddannelse, hvor samfundsøkonomi er mit første fag... Puha, hvor er der bare meget jeg skal nå og lave/læse, inden min første opgave skal afleveres d.20.feb. Det er godt nok mærkeligt og skulle til og læse igen, når jeg ikk har åbnet en bog i over 3 år!!! Men jeg skal vel bare ind i rutinen igen, så kører det (forhåbentlig).

Så har jeg fået tilsjusket mig en træningsmakker, som jeg startede op sammen med for 1½ uges tid siden. Han hedder Allan Andersen og træner i samme center som jeg gør i Albertslund, så det kan jo ikk være nemmere. Det er gået rigtig godt, og vi er gode til og supplere hinanden (der er ikk så meget snak, men god og effektiv træning- det kan vi gerne li :o) ). Så nu må vi se, hvor længe han kan holde til det... hihi...

Så har jeg været til et par målinger siden, og sidste måling i onsdags sagde 12,37%, så det går jo over al forventning! Skønt. Men nu er jeg begyndt og trække i land mht. april og loaded cup, da jeg for det første ikke har fået nogen tilbagemelding fra DBFF om jeg kan få lov til og stille op, og for det andet, så tror jeg ikk, at jeg kan overskue det efter jeg er startet op på studiet (det tager meget af min tid, så jeg er bange for, at jeg vil dø af stress, hvis jeg vælger og gennemføre det...). Men rent form-mæssigt, så kan jeg sagtens nå det, hvis jeg fortryder:) Vi får se om en månedstid, hvordan det ser ud...

I morgen skal jeg til Vejle sammen med Kathrin Pedersen (nr.3 til miss fit 2005), hvor vi skal over og stå på en stand med Pure Lime, da der er noget messe-halløj. Det blir meget sjovt!
Vi kører fra Albertslund ved 07.30-tiden for og komme derover til kl.10. Så skal vi nok være der til kl.16 eller deromkring, og så går turen ellers hurtigt retur til Ørestaden, så jeg kan nå hjem og se "Krøniken"- MEGET VIGTIGT:o). Den serie skal jeg ikk gå glip af- den er jo en del af Danmark efterhånden...

Nå jeg vil smutte ud og hjælpe lidt i køkkenet.

Ha en rigtig dejlig weekend.

Muuaahh (specielt til dig Si-lotte:))


19. Januar 2006

I dag er det torsdag d.19.januar, og der er kun 1 dag til weekend- jubiiiiiiiiiiii! Det kan vi gerne li´:-). Så står den på lækker mad lørdag, som jeg har glædet mig til hele ugen:-) Nogle gange, så kan det virke som evigheder, før det blir lørdag...

Det går rigtig godt med mig p.t. Jeg var så sent som i går til måling, hvor den sagde 13,21 i fedt%, så det går rigtig rigtig godt. Det går den rigtige vej, stille og roligt ned af- så skal jeg ikk smide så meget endnu, før jeg er klar til april. Jeg har sendt min tilmelding og ansøgning om deltagelse i Loaded Cup afsted til DBFF for godt 1 måned siden, men jeg har ikk fået nogen tilbagemelding endnu, men jeg håber da på, at den bliver positiv, så jeg kan gennemføre mit mål.

Jeg mødtes med Helle Hartvig (min koregraf) i tirsdags, og vi havde den helt store brainstorming i gang, og vi har fundet på noget super fedt- jeg glæder mig VILDT til vi får lavet lidt musik, og kan komme igang med og lave showet fra bunden. Jeg kan desværre ikke fortælle jer, hvad teamet er, da det jo er min lille hemmelighed, men jeg kan garanterer jer for, at det bliver lige så godt, som mit Old School- måske endda bedre:-)

Om lidt står Mr. Fitness for døren, og vi møder op med et kamp-stærkt publikum:-) Super pladser har vores lille gruppe fået, helt i front- hvor meget mere kan man forlange? Det blir super godt. Jeg glæder mig vildt til og se feltet, da det eftersigende blir helt vildt!!!

Jeg har den seneste tid fulgt nøje med i en af debutanterne, Steffen, som virkelig forsøger og give den en skalde- jeg glæder mig meget til og se ham på scenen, og om han får indfriet sin drøm (det håber jeg).

Det var alt for denne gang. Næste gang kommer der billeder med, så I kan se, hvordan det går med mig:-)

Adios bella & bello:-)


22. December 2005

I dag er det d.22. dec. og jule står for døren om 2 dage... Hvor blev tiden af? Jeg er slet ikke parat til, at det er jul. Bare da jeg var på arbejde tidligere i dag, blev jeg helt underlig, da folk sagde "glædelig jul" til mig! Det er for vildt. Jeg er slet ikk nået og komme i julestemning endnu, men forhåbentlig kommer det her i løbet af i morgen (jeg har nemlig fri, og skal ud og juleshoppe de sidste gaver med min mutti:-)).

Siden sidst har jeg været til måling- lige godt 14 dage siden- og der sagde fedt% 15,34, så jeg havde taget lidt flæsk på og tabt lidt bøf (desværre), men så startede jeg mandag på diæt, og har kørt den ok siden. Jeg tager det ikk helt seriøst her lige før jul, da jeg ved, at efter nytår, skal jeg give den en ordentlig skalle. Jeg havde ellers besluttet mig for og stille op til Preformance Cup i feb. i forbindelse med mr. fit., men da jeg ikk kunne få fri fra arbejde, så blev den tanke skudt i sænk meget hurtigt (den sidste uge op til konkurrencen SKAL jeg have fri, da jeg ellers ikk kan klare det...). Så nu har jeg påtænkt mig, og tage Loaded Cup til april i Ringsted Kongrescenter. Det er Body Fitness, så det kræver ingen fri rutine eller styrke runde, så det burde jeg ku klare, men ved også at feltet bliver skarpt, da det er top 5 atleter, og jeg kender jo mine konkurrenter, så der bliver kamp til stregen (det er jo ikke ligefrem små piger jeg skal op imod, så det bliver en prøve for mig, og se om jeg kan komme i lige så god symmetri som dem.... Gips...).

Ellers er planen, at jeg starter op på min fri rutine sammen med Helle her efter nytår, så vi har massere af tid og give den gas i (kan godt lide og være i god tid, for så ved jeg, at der evt. kan nå og rettes i den, hvis jeg er utilfreds...). Jeg glæder mig helt vildt (blev vildt tændt efter i søndags, hvor jeg var med Helle oppe og lave Andrés show til mr. fit.). Det blir så stort og komme igang igen.

Ellers er jeg faldet godt til herinde på Ørestaden. Til trods for lidt start-problemer mht. nogle forkerte greb på alle låger og skuffer, en vandskade i loftet, som har medført at halvdelen er pillet ned og et ødelagt gulv, så går det meget godt. Jeg kan kun trække på smilebåndet over det nu, da jeg synes det er lidt komisk, eftersom det er en HELT nye lejlighed...

En glædelig jul til alle jer
fra mig:-)


21. November 2005

Tænk sig, om 1 måned og 3 dage så er det juleaften! Hvor er det bare vildt... Jeg kan slet ikke følge med mere...

Om 3 dage får jeg nøglen til min længe ventede lejlighed, og jeg har slet ikke styr på noget som helst. Utroligt, at man på næsten 1½ år kan rode så meget l... sammen på så lille et værelse jeg har boet på- det er imponerende! Jeg overvejede kraftigt, og ringe til guiness rekord bog:-) Ugerne efter ferien, har jeg brugt på og købe ind til lejligheden (puha, det skal jeg hilse og sige er rigtig dyrt, når man skal starte helt fra bunden igen.... Men det positive er, at alt bliver som JEG vil have det. Det er fantastisk).

Jeg skrev i sidste opdatering, at jeg skulle starte diæt op d.1. november, men det må jeg jo tilstå har rykket sig lidt. André Engmann skulle hjælpe mig med og sætte min mad sammen på en anderledes måde, end den jeg har været vant til, og det tog lidt længere tid, da det var lidt mere omfattende end forventet. Jeg startede denne plan op for godt 14 dage siden, og det er faktisk gået rigtig godt- bort set fra om aftenen... Der har jeg taget mig friheden til og spise lidt mere usundt, da jeg har været ude og besøge så mange dejlige mennesker (alle vennerne), og det er lidt svært og sige nej til hjemmelavet pizza m.m., når man nu ikke liiiiiiiiiiiiiiiiiiige skal på scenen....

For 14 dage siden tog jeg så skridtet til og tage til Køge for og blive målt. Jeg ville gerne have dommen for, hvor meget jeg havde svinet min krop til, men til min overraskelse, så havde jeg kun taget 200 flæsk på, siden jeg sidst blev målt (det var vist 1½ uge efter miss fit), så jeg var godt tilfreds, men jeg har jo heller ikke siddet på min flade.... Jeg lå på 14,64%, så det er helt perfekt. Hvis jeg bare kan holde den kørende der, så skal jeg ikke kæmpe lige så meget med og få det sidste flæsk af, hvis jeg beslutter mig for, og stille op igen.

I weekenden var jeg på Fyn sammen med André, og vi var ovre og se min opvarmer Flemming Jensen, som deltog i Stærk Mand konkurrence (Grand prix), hvor der var 12 deltagere fra hele verden. Det er simpelthen en oplevelse uden lige og komme ud og se sådan noget- det kan anbefales. Det er helt vildt, som de kan løfte de mænd! Smerte for dem- ja, det er der ikke noget der hedder. Det er bare og blive ved, indtil man falder om.... Flemse fik en fiber i baglåret allerede i første disciplin, men valgte trods smerter m.m. og gennemføre! Det var bare super sejt! Jeg var SÅ stolt af ham. Han endte på 12. pladsen, og vinderen blev en dansker- Vores alle sammen René, som har været Danmarks stærkeste siden 2002! Det var rigtig flot og sejt gået (det var meget tæt løb mellem René og en amerikaner, men han smuttede heldigvis fra ham til sidst).

Efter og have set dette stævne, og alle minderne fra Miss Fitness ´04 og ´05 er pakket ned i en flyttekasse, så er det begyndt og kilde i maven igen, for og komme igang... Jeg går med overvejelserne, om jeg skal stille op her til foråret, men er ikke helt afklaret med mig selv endnu om det, for det kræver jo ligesom lidt af frøkenen... Måske ved jeg nærmere besked, næste gang I hører fra mig:-)

Knus til alle, fra en flytte-klar Tanja


30. Oktober 2005

Lige nu sidder jeg på Tenerife og kigger ud over altanen, og nyder de sidste timer af en dejlig uges ferie med min bror og hans kammerat. Vi har boet på et lækkert hotel fyldt med pensionister og børn- knap så attraktivt, for 3 unge mennesker som os, men vi har nu haft det sjovt alligevel.

Alle dage har jeg startet kl.08 med og smutte ned i det lokale center (Del Mar Gym), og det har simpelthen været en fornøjelse og starte dagen med en god svedtur med udsigt ud over det åbne hav og de flotte bølger (hvem der bare havde sådan en udsigt til daglig:-)). Om eftermiddagen smuttede jeg derned igen, for lige og styrke. Det har faktisk været rigtig fedt, da man jo spiser lidt anderledes på en ferie, og derfor har jeg kompenseret mit æderi med træningen, så jeg ikke har taget noget særlig på. Jeg tror faktisk, at jeg har tabt mig, fordi jeg virkelig har give den gas:-) Ikke dårligt.

Jeg flytter snart til Ørestaden, hvor jeg har købt mig en lejlighed. Det sker d.1.dec., så jeg har en del jeg skal nå, inden det løber af stablen. Jeg skal i den forbindelse desværre også skifte træningscenter... Det bliver godt nok mærkeligt, da det jo er min anden familie deroppe, og de har fulgt mig lige fra starten af (mht. miss fit). Det bliver underligt, og faktisk tæmmelig sørgeligt! Men jeg vil nok ikke kunne undgå og komme derned forbi, da jeg bibeholder mit lille bijob dernede (hver anden søndag), og så bor mine forældre også lige på vejen.

Der er ikke sket det helt store, andet end der er blevet lidt mere af mig:-) Jeg har virkelig forsøgt, og holde formen, og det siger folk omkring mig osse at de kan se, så helt tosset er det ikke. Jeg starter op på diæt igen her fra 1.nov., og så må vi se, hvad det bringer til (kan godt lide, at jeg begrænser mit indtag af mad, da det ellers kommer til og løbe løbsk... Jeg har jo desværre den berømte sliktand, som til tider overfalder mig, og ikke er til og styre...).

Et lille "Hola" fra det sydlige Tenerife


16. Oktober 2005

I dag er det godt 3 uger og mange kilo siden, at jeg stod på scenen, og sikke en masse blandede følelser, der er gået gennem hovedet på mig, siden vi fik vores placeringer.

Jeg må tilstå, at jeg var meget skuffet over min form på scenen, i betragtning til sidste år, men der var mange ting, der spillede ind rent psykisk på dagen, og det trak jeg desværre væske af.... Jeg kan sagtens beklage mig, og komme med alverdens undskyldninger, men det ændre ikke rigtig noget nu. Jeg har taget erfaringen med i livets taske, som jeg kan bruge til næste gang, så jeg ikke begår de samme fejl igen.

Jeg har fået mange forskellige reaktioner på min placering i år. Det har så såret mig lidt, at folk nærmest er blevet skuffet på mine vegne, fordi jeg "kun" fik en 2. plads.... De sidste par gange, jeg har fået kommentaren fra folk, har jeg ikke kunnet dy mig, og spørge dem, hvorfor det ikke er flot med en 2. plads? Jeg synes selv, at jeg gjorde et fantastisk stykke arbejde på selve dage (her tænker jeg på mit show og forhindringsbanen), og jeg kunne ikke have gjort det bedre. Uanset, om jeg havde fået en bedre placering i de to runder, så havde det ikke ændret en disse på resultatet, da Kristina var overlegen- hun var ikke til og skyde igennem, så jeg var meget, meget tilfreds med min placering. Jeg må tilstå, at jeg egentlig havde skudt en pil efter medalje-rækken, grundet symmetri-runden....

Men nu har jeg fået fordøjet det hele, og jeg hygger mig. Jeg har de sidste 3 uger passet hus for mine skønne venner, Thomse og Uls, da de tog et smut til USA i 17 dage (pisse misundelig), og det har simpelthen været en fornøjelse. Jeg har jo stadig adresse hos mine forældre, efter bruddet med ex-kæresten sidste år, da jeg går og venter på min sprit nye lejlighed, som jeg får til december. Det er fantastisk, at der snart kun er 1 mdr. til (har ventet på den 1 år snart)! Det er faktisk gået vildt stærkt, når man kigger tilbage.. Måske fordi jeg har haft så meget og se til:-)

Jeg træner stadig som en gal, da jeg er bange for, og komme til og ligne en flødebolle- jeg er så godt på vej efterhånden, men prøver og holde det nede, så jeg ikke eksplodere ligesom sidste år (puha, jeg bulede ud alle steder...). Jeg spiser sundt og pænt hele dagen, men om aftenen..... Nøj, hvor er det svært! Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er VILDT lækkersulten, når jeg kommer dertil. Jeg når lige og sætte måsen tilrette i sofa-diseren, så kommer der den ondeste sliktand! Det er meget irriterende... Så farer jeg rundt og kigger i alle skabe, for og se, om jeg ikke kan finde et eller andet og putte i hovedet, og det ender som regel med, at jeg kværner 5 frugtstænger, og så er der ellers dømt dårlig røv:-) Jeg kan ikke tåle og spise så mange ad gangen, men de smager vildt godt!

Jeg starter op på diæt igen har d.1.november, efter en uges ferie på Tenerife (skal afsted med min skønne storebror og hans kammerat Thomas- det skal nok gå galt:-)). Jeg glæder mig faktisk til og komme i gang, selvom jeg egentlig har holdt den forholdsvis, siden konkurrencen (på nær liiiiiiiiiiiiiige om aftenen..... hi hi).

Nå, nu vil jeg gå ud og lave mig noget fisk med en masse grøntsager, og slænge mig i sofa-diseren bagefter, og håbe, at jeg ikke overfaldes af den dumme tand igen....

KNUS:-)

PS. Miss Fitness bliver vist på Kanal 5 (det gamle TV Danmark 2) på lørdag d.22.okt. omkring kl.19 og genudsendes søndag og mandag... Hvis det skulle have interesse....


25. September 2005

Her sidder jeg dagen derpå- helt tom indeni... Det er søndag aften, klokken har lige passeret 20, og Miss Fitness 2005 er løbet af stabelen for godt 24 timer siden! Det er helt sørgeligt og tænke på... Det er det værste efter sådan en omgang intensiv træning mod et mål- det er overstået i løbet af nul komma fem. Man når dårligt og se sig om, så er det hele forbi.. Det er utroligt....

Fredag d.23.sep. tilbragte jeg i Holbæk sammen med Charlotte Wøhlk, da vi skulle males lækre brune til lørdagen. Vi tog op til min opvarmer Flemming Jensen og hans skønne kone Lis, som skulle stå for malingen. Vi startede ved 11.30-tiden og da kl.var 18, var jeg først færdig. Det var nogle lange timer, men vi fik da bådet stået op og se film, spist vores lækre mad og grinet os trætte... Da jeg endelig fik sat mig i sofaen, var det som om, jeg blev ramt af et baseball-bat. Jeg var helt færdig.... Resten af aftenen tilbragte vi foran kukkassen.
I løbet af aftenen begyndte mine ben og klø som en i h..... Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne tåle det farve, som vi bliver smurt ind i (slog også ud af det sidste år), men i år havde jeg forsøgt mig med og blive vokset fri fra hår, i stedet for selv og barbere mig, men det hjalp desværre lige meget. Jeg fik knopper hele vejen ned af begge ben, og det var ikke til og holde ud, da jeg skulle i seng. Jeg var parat til og hoppe ud og skrubbe det hele af igen, så slemt var det. Jeg ku ha tudet!!! Men heldigvis kom Lis ind i billedet med isterninger, og noget Aloe Vera-halløj, som tog kløen. Det var fantastisk! Så fik jeg alligevel sovet et par timer den nat...

Lørdagen startede kl.06:45, og jeg fik styr på det sidste inden afgang. Håret blev sat, tasken og madpakken pakket, og kl.08:15 kørte toyota´en mod KB Hallen. Jeg blundede en lille halv times tid på vejen, da jeg lige ville nyde stilheden før stormen. Kl.09 ankom Flemming og jeg til KB Hallen, og Charlotte og jeg fik placeret os i brusekabinen i omklædningen. Kl.10 skulle vi have atletmøde, hvor alt det praktiske kom på plads (lodtrækning af nr., aflevering af musik m.m.). Det var meningen vi skulle have haft mulighed for og øve vores rutine, men da der havde været koncert i KB Hallen aftenen før, så var scenen slet slet ikke klar til noget som helst, så det kunne vi ikke. Line-uppen kunne vi heller ikke øve, da vi løb ind i samme problem her. I stedet brugte jeg tiden på og få lagt make up af Alex, som havde taget sig tiden til og komme ind og lægge dette på mig. Nøj, hvor blev det bare godt (hun er en skrap-sak til det:-)).

Pludselig blev kl.13 og vi skulle smørres ind i dreamtan, for lige og få den sidste lækre overflade. Kl.14 startede forbedømmelserne (ikke fordi man kunne kalde det det, da vi kun var 14 atleter, og dermed var alle direkte videre i finalen). Symmetri-runden gik ikke som planlagt, desværre... Jeg blev ikke hevet frem til de sammenligninger, jeg havde ønsket/forventet, så desværre lod jeg mig psyke af det! Dette resulterede i, at jeg trak væske ind, og blev blød og se på. Jeg var helt i kuld-kælderen, da jeg kom ned fra symmetri-runden, og energien var på sit laveste. Flemming blev gal på mig, og gav mig et spark bagi. Jeg fik varmet godt op til den frie rutine, og da jeg kom op på scenen og musikken blev tændt, ja, så var jeg hjemme igen! Der blev tændt på kontakten, og jeg styrede det show med hård hånd. Det var SÅ fedt! Og responsen fra salen, var over al forventning- de var helt vilde! Jubiiiiii- så var jeg da ikk helt tabt bag vognen:-) Måske jeg stadig havde en chance?

Under pausen (fra forbedømmelserne til finalen) tøffede jeg lidt rundt blandt venner og familie, for og få lidt støtte og gejst. Jeg var ikke meget værd, da jeg havde set, at toget var kørt fra mig... Den symmetri-runde havde virkelig taget pusten fra mig. Jeg fik en masse pep-talk, og besluttede mig for, og rensen tavlen, lægge mig ud og sove lidt, og koncentrere mig om, og nyde dagen i stedet for og tænke på alle de odds, jeg havde imod mig (som kameramanden, der fulgtes os bagved, sagde: Du har jo i princippet alt og tabe!). Det resulterede i, at jeg var meget mere på, da finalen startede kl.19. Jeg vidste godt, at jeg ikke kom i top 3 i symmetrien (desværre), men så måtte jeg bare kæmpe mig vejen op, hvis jeg ville indfrie mit mål: TOP 3. Jeg fik, som ventet, en 5 plads i symmetrien, men det var der sine årsager til, og det kunne jeg ikke ændre på nu... Jeg var ikke tilfreds, men det er jo en konkurrence, og det er den bedste mand/kvinde, der vinder.

Jeg skyndte mig ned og klædte om til den frie rutine, og varmede godt op, så jeg kunne sparke røv. Jeg følte mig ovenpå, havde fundet energien igen, og nu skulle jeg bare give den max gas! Jeg kom op på scenen, og jeg gik helt amok. Jeg gav den alt, hvad jeg havde, og det var det fedeste! Det var bare min omgang, og ALLE var med mig i salen. Det var for vildt.

Jeg sprang næsten ned fra scenen af bare glæde. Det var rigtig godt (det hjalp lidt på humøret fra den første omgang...). Nu skulle jeg bare have overstået den dumme forhindringsbane- puha, den frygtede jeg... Godt nok fik jeg den bedste tid sidste år, men nogle gange kan man jo bare være heldig... Jeg vidste, at skulle jeg blande mig i toppen, så skulle jeg have en meget god tid. Jeg lukkede mig inde i mig selv, koncentrerede mig 110%, og da jeg blev kaldt op på scenen, havde jeg aller mest lyst til og stikke halen mellem benene, og løbe hjem... Man kan nå og tænke mange ting, i de sekunder der går, inden musikken starter, og det hele går løs. Dennis Johanson talte ned, og pludselig var jeg i gang. Jeg gav den alt hvad jeg kunne, og desværre for mig, klumrede jeg lidt på klatrevæggen og i torvet, så jeg mistede lidt sekunder... Thomas Rix stod nede ved armcyklen, da det er der, at snoren knækker... Han råbte som en sindsyg, og havde han ikke stået der, så tror jeg ikke, at jeg havde klaret det på den tid, jeg gjorde! 1,56 min.- 2. bedste tid! Det var sku godt gået. Det var over al forventning- det troede jeg ikke kunne lade sig gøre... Men igen, så overraskede jeg mig selv!

Jeg fløj ned fra scenen, ned i armene på Flemming, som var pavestolt:-). Jeg gik ned i omklædningen for lige og samle mig, og fik klædt om til præmie-overrækkelsen. Jeg havde INGEN fornemmelse OVERHOVEDET, og kunne bare krydse finger for, at jeg fik medalje... Måske havde jeg sat mig selv for højt et mål, så jeg var meget bange for og blive skuffet... Vi kom alle op på scenen, og der stod jeg så, og var ved og lægge en bæ midt på scenen, af bare nervøsitet! Jeg kunne næsten ikke klare det... Da vi kom til top 5, vidste jeg ikke, om jeg skulle grine eller græde... Da vi kom til top 3, stod jeg stadig tilbage- vildt, tænkte jeg! Skide godt, Tanja. Du kunne jo godt! Da han så begynder og ramse op, hvem 3. pladsen går til, kunne jeg ikke lige genkende placeringerne i de forskellige runder, og DER gik det op for mig, at jeg fik en 2. plads. Det var simpelthen for fedt! 3. pladsen gik til Katrin Pedersen, og jeg fik 2. pladsen!!!! Shit, hvor var jeg bare glad. Det var simpelthen for godt til og være sandt! Det havde hverken jeg, Flemming eller familien/vennerne regnet med, så de var helt oppe og stå, da vi fik afgørelsen:-) 1. pladsen gik til Kristina Dybdahl, som var en sikker vinder. Hun vandt alle 3 runder, og var slet ikke til og komme i nærheden af. Det var rigtig godt gået....

Efter doping-kontrollen gik turen først på McD og derefter til Taastrup, hjem til Thomas og Uls og få bananasplit:-) Jubiiiii.... Det havde jeg glædet mig til. André kom også derhjem med videooptagelserne fra hele dagen, og det sad vi så og gloede på til kl.03 om natten- nøj, der var jeg godt nok træt til sidst... Vi gik i seng, og typisk, da jeg ligger hovedet på puden, så kan jeg ikke sove, fordi det hele kører rundt i hovedet på mig! Jeg fik sovet et par timer, og dagen i dag, har jeg tilbragt sammen med familien og mine dejlige venner. Det har været en skøn dag (måtte også lige en tur i centret og steppe 30 min....), og nu sidder jeg tilbage med en tomhedsfornemmelse, da det hele er forbi... Det er lidt underligt, men alligevel rart, at presset er lettet fra mine skuldre, og jeg kan køre mit eget tempo nu:-) Den næste uge skal jeg bruge på og hygge mig med vennerne, og få noget god mamse (med måde sæføli, så jeg ikke blir alt for tyk, alt for hurtigt:-)).

Tak for jeres støtte- både før, under og efter miss fit, det har simpelthen været fantastisk! Hvad skulle jeg gøre uden så god en opbakning???? TUSINDE MANGE GANGE TAK:-)

Adios


21. September 2005

Så er nedtællingen for alvor gået i gang... I dag er det onsdag, og om 3 dage, så står jeg inde i KB Hallen og har sommerfugle i maven. Nøj, hvor bliver det godt!

Alt hvad der hedder træning er slut for denne gang (indtil konkurrencen er overstået sæføli:-)), så nu skal jeg bare koncentrere mig om og blive smækker-lækker... Det kan man da lige klare, ikke?

De sidste 3 dage har været lidt seje og komme igennem, da den træning vi gennemgår er forholdsvis hård, på så få kcal som vi får lige p.t. Søndag tømte vi min ben fuldstændig, mandag stod den på bryst og ryg og i går sluttede vi af med skulder, biceps og triceps! Jeg kunne dårligt klø mig i øret bagefter, så smadret var jeg... Men på den gode måde:-) Jeg troede aldrig, jeg ville komme igennem trænigen, men med den rigtige træningsmakker, ja, så kan alt lade sig gør! Tak for hjælpen André og Thomas- you are the best:-)

Kosten har stort set ikke stået på andet end shakes, kød og bouillon (for og få salt....). Det har været meget trivielt, men i dag har det heldigvis vendt. Nu skal der lades op med kulhydrater i form af kartofler- jum jum! Utroligt, at en skide kogt kartoffel kan smage så fantastisk. Man lærer virkelig og sætte pris på maden, efter sådan en her tur... Det burde alle prøve! Tænk sig, at jeg kan blive helt irritereret over, hvis jeg ser nogle komme gående med noget lækkert mad, og de så ikke engang nyder det!!!! Det er en katastrofe... Så meget går det én på, når man er så langt nede i mad-, sukker- og fedtindtag:-)

Udover træningen og powerwalken, så har jeg brugt meget af min tid foran kuk-kassen. Det er den eneste måde, jeg sådan rigtig kan slappe af over hele kroppen- og oven i hovedet, for den sags skyld... Jeg har fået set et par DVD´er, og en masse reality om aftenen.. Det er lidt træls og kigge på til sidst, eller også er det bare fordi jeg har for meget krydt i måsen, til bare og ligge og dase den til film osv...

Så har jeg været inde og få voks-behandling og en lækker ansigtsbehandling hos Bergman Klinikken (www.bergmanbeautycare.dk), som ligger på Julius Thomsens Gade 7, 1. tv 1974 Frederiksberg C. Det er en super lækker klinik, som alle burde lægge et besøg forbi. Det kan varmt anbefales, og bedst af alt, så er det til og betale. De kører tilbud hver eneste måned, som du kan vælge og få tilsendt på din mail. God fornøjelse med det!

I dag skal jeg have ordnet negle, og senere i aften skal jeg have taget nogle billeder af en kammerat, Kaspar, som jeg kan have som minde. Det er jo ikke hver dag, at ens krop er så veltrimmet og måsen er så lille som nu, så det må jeg hellere få nogle billeder af, men den er der:-). Jeg fik også taget nogle sidste år, og det er faktisk ret sjovt (og også lidt bittert), og sidde og kigge på, at man har set sådan ud... Det skal nok blive godt.

I morgen skal jeg ind og hente det sidste sponsor-tøj, have pakket min taske med alle mine ting og når jeg så åbner øjnene til fredag, ja, så står den på indfarvning/maling det meste af dagen, og om aftenen skal der bare slumres, og lades op til den store dag... Det er ikke meget man sover natten til lørdag, da det hele kører rundt oppe i knolden... Men hvad? Jeg kan ta det:-)

Vi ses om et par dage i KB Hallen. Jeg glæder som en sindsyg!!!

Ciao Bella/Bello


16. September 2005

Jeg vågnede i morges og tænkte: hold da fast, hvad dato er det egentlig i dag??? Det er d.16.sep. og om 1 uge og 1 dag, ja, så er jeg så småt i gang med og gøre mig klar til og skulle på scenen! Hvor er det bare vildt. De sidste par uger, er fløjet forbi mig med lynets hast. Det kan både være godt og skidt....

Jeg er lige startet på min ferie (havde sidste arbejdsdag i onsdags), og det er simpelthen så fedt. Jeg har dog faret rundt til det ene og det andet, da jeg lige skal have styr på det sidste, inden udtømningen startet på søndag. Når vi tager hul på den uge, ja, så orker jeg ikke andet, end og træne, spise, sove, spise og sove... Jeg lukker mig selv inde, og så står den ellers på et par gode film og en masse dårlige serier i kuk-kassen. Det kan jeg lige overskue:-)

Jeg skal ned og hente mit madprogram for den sidste uge her i dag kl.12, og der vil jeg også få foretaget den sidste måling (jeg var nede og blive målt i onsdags, og det gik ikke så godt. Jeg havde mod min forventning taget 0,38 kg. flæsk på, så jeg var græde-færdig, da jeg kom hjem... Men nu har jeg givet den en skalde de sidste to dage, så nu håber jeg, at målingen bliver, som jeg vil have den:-)). Jeg har det med, og straffe mig selv, når det ikke lige går, som jeg vil have det. Så psyker jeg mig selv, og det lader til og virke... Vi får se. I onsdags sagde fedt% 9,58 (steget fra 9,18% i sidste uge).

Jeg ved ikke, om jeg får skrevet mere inden konkurrencen løber af stablen, men jeg vender jo frygtelig tilbage, når det hele er forbi, så jeg kan fortælle ALT hvad, jeg har oplevet!

Nu krydser jeg bare finger for, at det jeg har kæmpet for de sidste mange måneder giver resultat (jeg har i hvert fald alt den opbakning man kan ønske sig, så jeg kan kun håbe på det bedste. Jeg vil gøre mit til, at det bliver lige så god en dag, som for 1 år siden:-)).

Tanker til alle


01. September 2005

Så kom vi til september måned, og nu er der ikke lang tid igen... Puha, jeg glæder mig godt nok...

14 dage tilbage på jobbet, så er det ferietid for Tanja. Det ser jeg frem til, da vi har så sindsyg travlt på arbejdet disse dage. Vi er lidt i undertal, så dagene er pressede, og det tager desværre meget af min energi. Så når jeg kommer op i centret efter work, så er der ikke meget krudt i ballonen, men så kører vi på rutinen, og bagefter er det jo hammerende fedt...

Det har selvfølgelig også noget og sige, at jeg ikke får så meget mad mere. Da der er forholdsvis mangel på kulhydrater i min kost p.t., siger det helt sig selv, at jeg ikke har så meget energi og tage af for tiden. Men da jeg er begyndt og kunne se en ende på det, så kan jeg klare den. Nogle dage er selvfølgelig værre end andre, men i forhold til sidste år, synes jeg, at jeg har mere overskud til det hele i år.

Musikken er helt på plads nu, og rutinen er sådan set også på plads (jeg har haft en del uoverensstemmelser med mig selv omkring en pres, som jeg gerne ville have med, men har måtte indse, at det er for stort et sats, så jeg har valgt den sikre løsning, som desværre også er lidt mere kedelig....... Men sådan er det bare. Det er ikke tilfredsstillende for mig selv, men jeg må gøre det andet endnu bedre, og håbe det opvejer det lidt:-)).

Jeg har også fået øvet en del på armgang, reb, klatrevæg m.m., så man må sige, at jeg er kampklar. 3½ uge igen- hvor er det bare vildt, at det er gået så stærkt.

På lørdag skal jeg ind og have mit kostume (forhåbentlig), og så skal der øves med det på. Det bliver simpelthen så fedt. Det sætter lige prikken over i´et, at få lov til og øve med det rigtige tøj på. Bikinien skal også lige prøves af, og så skal der lige sættes lidt lir på, så er den også klar. Gallakjolen købte jeg sidste år, så den har bare hængt klar i skabet lige siden. Så alt er der styr på.

Jeg har været til måling hver eneste uge, og jeg har tabt mig hver evig eneste gang. Det har bare gået SÅ godt. I går var jeg nede og få seneste måling, og den sagde 9,38 i fedt%, så det er jo vildt. Mit mål er og ligge på 9% på scenen, så nu skal jeg bare holde den kørende de næste 2 uger, inden vi for alvor cutter ned i madprogrammet:-)

Jeg skal ind og have lavet hår i morgen eftermiddag- det glæder jeg mig også til. Det trænger virkelig til en kærlig hånd, da det har vokset som ukrudt de sidste par uger. Det er helt sikkert fordi jeg spiser så meget protein.

Nå, jeg må heller tilbage til arbejdet.

Adios amigos:-)


04. August 2005

I dag er det blevet torsdag d.4.august- hold da op, hvor tiden den bare går stærkt for tiden. Inden vi får set os om, ja, så er det jul:-) Det er jo for vildt.

Siden sidst, har jeg været til 3 målinger. Torsdag d. 14. juli sagde fedt% 11,22 (desværre havde jeg både tabt bøf og flæsk), onsdag d.20. juli sagde den 11,08% og sidste måling jeg var til i fredags d.29.juli var jeg faldet til 10,57% (her havde jeg heldigvis taget bøf på og tabt lidt flæsk). Det var en god måling. Så skulle jeg havde været nede igen i går og blive målt, men da jeg var blevet inviteret på date:-), tænkte jeg, at det nok ikke gjorde så meget, at jeg rykkede målingen til næste uge, når nu det kører så godt for mig.

Lørdag d.9. juli tog jeg til Fyn og så Danmarks Stærkeste Mand, hvor min dejlige opvarmer, Flemming, skulle stille op. Jeg mødtes med ham og hans dejlige kone, Lis, og vi hyggede godt, inden det hele gik i gang kl.14. Det var død-spændende og se (har aldrig set det live før), og Flemming fik en flot 3. plads. Skide stolte var vi alle sammen.

Søndag d.10. juli var Charlotte og jeg en tur på Kongelundsfortet i 1½ times tid og øve armgang og 2 forskellige torv-øvelser. Jeg fik revet en ordentlig hudlas af i armgangen, da de jernrør vi hænger i, åbenbart ikke var helt glatte- det fandt jeg ud af, men så fik jeg lidt plaster på, og så klarede vi resten af turen. Vi var begge fuldstændig smadret efter turen, da vores finger var helt ødelagte. Vi kørte en tur på stranden i Brøndby (ja, tror det eller ej, men på det tidspunkt var det rigtig sommer i Danmark) og vi blev grillet godt. Jeg var i vandet for første og nok eneste gang i år, men det var rigtig dejligt.

Fredag d.29.juli mødtes alle atleterne fra Sanne og Cliff i Køge, for at få status på kroppen p.t., for og se, om der lige var nogle steder man evt. kunne nå og ændre på noget, eller om det så fornuftigt ud. Det var en lang aften, og vi var alle sammen rigtig godt smadret (vi ventede alle sammen på, at det skulle blive lørdag, så vi kunne få noget ulækkert mad:-)). Men det var meget godt lige og få ansigt på dem alle sammen.

Dagen efter lagde jeg ud med og øve press i centret, og jeg kørte fuldstændig død for energi. Meningen var, at min koregraf og fotograf skulle komme og hjælpe mig, men jeg blev nødt til og aflyse, da jeg var helt færdig (jeg ville spilde deres tid, hvis de skulle komme). I stedet styrketrænede jeg hurtigt, og drønnede hjem og fik noget morgenmad. Derefter stod den på nedrivning af mine forældres badeværelse med hjælp fra min skønne bror og hans behjælpelig kammerat. Jeg bankede flere vægge ned, og det endte med mine finger blev helt for-revet og forslået, men skidt- jeg syntes det var død skægt:-)

Ellers kører træningen som den plejer, dog med minimal energi for tiden, men jeg får kæmpet mig igennem. Jeg kan godt mærke, at kræfterne er meget små for tiden, men hallo!!! 7½ uge, så gør det løs...

Nå men det var alt for denne gang.

Vi skrives ved.

Rigtig god weekend.
Knussssssssssssssss


08. Juli 2005

I dag er d.8.juli, det er fredag og solen skinner- kan det blive bedre? Ja.... Hvis man havde sommerferie.... Det må vente til konkurrencen er overstået:-)

Jeg har siden sidst været til 2 målinger. Den ene var onsdag d.29.juni, hvor jeg havde tabt en lille smule flæsk (320 g.), så jublen var ikke så stor denne gang. Fedtprocenten var dog kommet ned på 13,16%, så det var ok.

Jeg har slet ikke fået øvet noget som helst de sidste 14 dage, da jeg har været lagt ned med arbejde, vennebesøg og alt mulig andet, så jeg har taget mig selv i ørerne fra d.d., så jeg kan komme igang med og øve mit show flere gange. Jeg syns bare ikke lige overskuddet har været der til det, og det gør det heller ikke meget bedre, at det er så varmt og trykkende i luften hele tiden.

Min træning har jeg passet ok, og i søndags, da jeg trænede skulder, fik jeg sæføli ondt i nakken og hele vejen ned gennem skulderbladet.... Jeg måtte opgive træningen, da jeg var helt lammet... Det er 2. gang inden for kort tid, at det driller mig, så jeg tog det stille og roligt de næste 2 dage. Onsdag ofrede jeg penge på en gang god massage i en lille klinik Zoma heroppe i Ordrup, hvor jeg arbejder. Det var rigtig dejligt, og hun fik løsnet det hele op. Det kan man godt vænne sig til....

I går var jeg til måling igen, og jeg frygtede den lidt, da det har føltes som om, jeg har taget på. Det viste sig, at jeg havde tabt 740 g. flæsk (og lidt bøf også), så det var jo helt vildt. Jeg svævede nærmest hjem:-) Så nu har jeg en procent på 12,19%. Skønt skønt.

Hvad angår kosten, så sammensætter jeg den selv for tiden. Jeg får henholdsvis 2000 kcal mandag og torsdag, 1500 kcal tirsdag, onsdag og søndag og fredag får jeg 1800 kcal. Energifordelingen på alle dage er selvfølgelig forskellig, så hver dag er forskellig fra hinanden (det er jo vigtigt og variere kosten, så kroppen ikke vænner sig til det man indtager). Jeg supplerer min kost med proteinpulver fra Sublimsport (Pumped 80+) både med jordbær og chokolade smag. Chokoladen bruger jeg i min grød om morgenen (varmer 50 g. havregryn i microen i 3 min. og hælder 30 g. pumped 80+ oveni den varme grød). Det smager lidt som risengrød- hvis man har fantasi til det:-) Det kan varmt anbefales, hvis man er gået lidt træt i havregryn og rosiner....
Jordbær´en bruger jeg i min shake (nogle gange 2 gange om dagen, andre gange 1 enkelt- alt afhængig af, hvor mange proteiner jeg må få i løbet af dagen). For og få den bedste smag putter jeg 300 ml. vand i shakeren, ellers synes jeg den bliver for tynd. Jeg har ingen problemer med, at der opstår klumper i shaken, så jeg er meget glad for produktet. Man kan evt. lave den med nogle frosne jordbær i en blender, så har man næsten en jordbær milkshake (bare uden mælk).

Nogle siger, at man kan risikere og tage væske på af protein pulver, men det ville være synd og sige sker med Pumped 80+. Jeg har kun positive oplevelser med det. Nogle gange laver jeg også en proteinkage med chokoladen, og den bliver rigtig god (her bruger jeg havregryn, past. æggehvider, bananer og Pumped 80+ choko- jum jum...).

Jeg går 2 gange ugentlig, og laver fedtforbrænding i centret fredag og søndag morgen, og så længe jeg taber mig, så gider jeg ikke og gå en gang mere om ugen (det kan jeg gøre, når jeg står stille på vægten, og heller ikke et sekund før- jeg HADER jo og gå....).

Sidst, men ikke mindst, så har jeg fået mig en sponsor mere. Det er min træningsmakkers kæreste, som har et fantastisk tømrer og snedker firma ved navn JB BYG & MONTAGE. Så mangler du lige en hånd med det ene eller andet indenfor faget, så giv ham et kald- han er det hele værd og kan virkelig sit kram (taler af erfaring, da han har hjulpet familien med og lave nyt badeværelse m.m. og det er blevet SÅ flot!!!!). På forhånd tak, fordi du vil hjælpe mig- det er helt fantastisk:-)

I aften skal jeg op og give den gas med min koregraf, og på søndag skal jeg en tur op på Kongelundsfortet sammen med Charlotte, som jeg har øvet med tidligere. Det bliver rigtig godt.

Nu vil jeg hoppe på weekend.

Ciao


24. Juni 2005

Endelig blev det fredag- nøj hvor har jeg længe set frem til det... Jeg har simpelthen så meget om ørerne rent arbejdsmæssigt for tiden, så jeg glæder mig meget til, at jeg skal have en fri-weekend! Det bliver så fedt!!!!

Nå hvordan står det til? Sidst jeg skrev, lå min fedt% på 14,37, og man må sige, at den har svinget lidt op og ned siden.... Jeg var lige startet på ny kostplan (havde kørt den 1 uge), som næsten kun indeholder protein. Det var temmelig hårdt, og alligevel ikke, da man ikke rigtig kan spise så meget, når det er varmt, og når man så også har smadder travlt, så glemmer man det nok lidt. Det resulterede i, at jeg ugen efter, havde smidt 0,60 kg. flæsk, men desværre også noget bøf... Jeg røg ned på 13,67% i fedt, hvilket jeg var helt oppe og flyve over. Sådan Johan!

Jeg fortsatte en uge mere på den hårde kost. Allerede mandag kunne jeg mærke, at den uge jeg skulle igennem ville blive rigtig skidt. Jeg var oppustet, følte mig flad og se på, ugidelig og det hele var bare noget bæ.... Det viste målingen ugen efter også. Jeg havde taget alt det flæsk, jeg havde smidt sidste gang på, plus 0,12 kg. mere, så jeg steg lige til 14,68% i fedt... Nøj, kan du sige jeg fik bæ-mund på??? Det var bare ikke sjovt, men underligt, at jeg allerede om mandagen kunne mærke, at der skulle ske noget med kosten...

Så blev jeg sat op i kost, og nu får jeg en masse kulhydrater- i hvert fald i forhold til de 3 forgangne uger.. Igen allerede om mandagen, kunne jeg mærke, at jeg havde fået det meget bedre, og jeg så også godt ud. Folk sagde det også til mig, at de kunne se, at der var mere pump på mig- det var dejligt. Så til min måling i onsdags havde jeg armene oppe over hovedet igen. Jeg havde smidt 0,80 kg. flæsk og desværre også lidt bøf, men nu ligger jeg på 13,60% i fedt igen, og det var lige noget jeg kunne bruge. Jeg har også givet den gas det sidste stykke tid, så andet skulle undre mig...

Min serie/fri rutine er færdig- jubiiiiiiiiiiiiiii! Og musikken jeg havde fået, er blevet tilpasset, så nu er det bare super godt. Jeg kan næsten ikke vente til og fyre den af.... Det er så fedt.

Ellers har jeg været på vores hjemmebryggede forhindringsbane én enkelt gang mere sammen med Charlotte, og vi tager i starten af juli måned en tur op til Kongelundsfortet v/Johnny Frederiksen, så vi kan få endnu mere øvelse i de forskellige forhindringer. Det bliver rigtig godt.

Ellers er der ikke sket det helt store, da jeg som sagt har brugt det meste af min tid på arbejde og træning.

Ha en dejlig weekend.
Knus


03. Juni 2005

Så er det lige før det bliver weekend- den puster mig lige i nakken... Dejligt!

Puha, sikke tiden går stærkt i øjeblikket... Nu er det godt 2½ uge siden jeg skrev sidst, og jeg har været til 3 vejninger. Jeg var nede onsdag d.18. maj og det var det vildeste jeg har oplevet længe. Jeg havde tabt 1,17 kg. flæsk på én uge! Det må vist være en blanding af fedt og væske, for det har jeg ikke prøvet før. Jeg havde desværre også tabt en smule bøf, men det var ikke noget og skrive hjem om. Så har jeg haft et par dage på langs efter en vild skulder-træning. Min nakke havde sat sig, og jeg var temmelig hjælpeløs. Jeg var så heldig, at min massør havde tid dagen efter det var sket, så hun fik løsnet godt op i det, så det ikke nåede og sætte sig. Så gik der 3-4 dage, så var jeg frisk igen.

Fredag d.27.maj var jeg nede og blive målt igen, og der havde jeg desværre taget lidt flæsk på igen (0,18 kg.) men så havde jeg også taget lidt bøf på, så det opvejede det lidt. Men jeg var ikke så stolt, som jeg kunne ha været, men jeg havde heller ikke givet den så meget gas, som jeg burde ha gjort... Jeg havde haft en del personlige problemer i den uge, så jeg vidste godt, at målingen ikke ville være så god. Det fik jeg så også og mærke mht. min kost, som jeg fik skåret fuldstændig igen... Nu står den på æggehvider m/pålæg til morgenmad, ris m/olie til mellem, 200 g. kød og 100 g. grønt til lunch, 1 shake til mellem, 200 g. kød og 100 g. grønt til aften og sidste et stykke frugt.... Puha- det kan mærkes på energien, at jeg ikke har så meget og gi af.... Men det er "kun" 14 dage, så bliver jeg (forhåbentlig) sat op igen...

I tirsdag var jeg ude og øve lidt forhindringsbane sammen med Charlotte, som er debutant til miss fit. i år, og vores fælles kammerat Thomas Rix, og det var faktisk ret godt lige og få det hele genopfrisket. Vi var der i en lille times tid- det blev ikke så seriøst, som jeg havde håbet, da snakketøjet på os alle 3 lige var i hopla. Men det var godt bare lige og komme lidt igang. Vi tager revance i næste uge igen.

Så var jeg nede og blive målt igen i går, torsdag, og der var ikke sket det helt store, men jeg havde da tabt lidt flæsk (0,22 kg.) og bøf´en stod heldigvis stille, så det var en okay måling. Jeg tager lige en uge mere med den hårde kost, plus jeg lige må tage mig lidt sammen, hvad angår mine gå-ture om morgenen... Det har jeg ikke lige været så dygtig til her på det sidste... Jeg HADER de gå-turer, men desværre er der ingen vej udenom. Jeg må bare bide i det sure æble, og komme afsted.

På lørdag- i morgen- skal jeg ind og snakke kostume med min designer, og bagefter står den på show! Jeg har fået min musik fra Ronni, og Helle (koregrafen) skal give den gas sammen med mig i morgen. Nu kører bussen derudaf:-)

Ha en dejlig weekend

Ciao


16. Maj 2005

Så blev det mandag igen. Vi har alle- eller de fleste af os- haft fridag i dag, da det er 2. pinsedag. Ikke dårligt. Jeg har tilbragt min fridag oppe i centret New Fitness i Albertslund, hvor jeg træner og arbejder ind imellem. Jeg var på arbejde i dag, da jeg ikke havde de store planer, og gerne ville hjælpe cheferne lidt her i deres forlænget weekend.

Det går rigtig godt med min mission miss fitness 2005 lige p.t. Jeg var jo nede og blive målt d.27. april, og det var en kæmpe succes og komme derned denne gang. Jeg havde tabt 1 kg. flæsk, som jeg havde lovet min diatist, så jeg rendte rundt med armene oppe over hovedet resten af aftenen, af bare glæde. Det var så lækkert og se, at det godt kan lade sig gøre, når jeg virkelig tager mig sammen. Så nu kører jeg med klatten. Efter målingen blev jeg sat op i kcal, da det ikke ville kunne lade sig gøre, og holde den stramme diæt jeg havde kørt de sidste 14 dage (kørte totalt i kcal-underskud). Så nu får jeg masser af mad, og det går stadig rigtig godt. Jeg var meget skeptisk, da jeg fik tallene, da jeg var sikker på, at jeg ville risikere, at tage det hele på igen, meeeeeen det er jo ikke mig der er uddannet diatist, så jeg måtte bøje mig.....

Jeg spiser nu mandag og torsdag 2500 kcal (skulle have 3000 men det kan jeg simpelthen ikke få ned), tirsdag og fredag får jeg 2100 kcal (skulle have haft 2500 kcal, men har skåret lidt af pga. ovenstående), onsdag ca. 1800 kcal (hvoraf det meste kommer fra kulhydrater) og søndag 1500 kcal. Jeg fedtforbrænder fortsat 3 gange om ugen, og de sidste 14 dage er det ikke blevet til powerwalk, da jeg var så heldig, og få endnu en knude i lysken... Den er fjernet nu, og stingene er også væk, så i fredags var jeg ude og gå igen. Det var vildt hårdt, men sikke en fornøjelse og komme ud, når det er så lyst om morgenen nu. Det er det bedste.

Jeg var nede og blive målt igen d.11. maj, og der havde jeg kun tabt mig 250 g. flæsk- det var jeg ikke helt tilfreds med, men som Sanne, min diatist, sagde, så skal kroppen lige vænne sig til, at jeg får så meget mad, før den går helt amok med forbrændingen (forhåbentlig). Så nu har jeg virkelig givet den gas her de sidste par dage, og det har været en hel fornøjelse, da jeg synes, jeg kan begynde og se forandringerne.

I onsdag var jeg oppe og starte på mit show sammen med Helle Hartvig, min koregraf. Det var super fedt og komme i gang, og sikke hun er fuld af fantastiske ideer. Det er så lækkert og arbejde med hende, da hun virkelig elsker det, og lægger alle krafter i det. Nu mangler vi bare og få musikken fra Ronni, som har knoklet de sidste par dage, for at få sat noget sammen til mig (jeg vil ikke afsløre for meget, da det skal være en overraskelse, hvad Helle har i ærmet :-) ).

Så har jeg fået mig en ny sponsor. Det er Berg´s Cafe og Steakhouse, der ligger på Strandvejen i Greve. Fantastik restaurant, som jeg varmt kan anbefale et besøg. Jeg kan garantere, at man ikke går sulten derfra (om det så er cafe- eller restaurantmad menuen står på), og det smager virkelig lækkert. Gå evt. et smut ind på deres hjemmeside (der er et link til deres hjemmeside under "Tak" i menuen).

Ellers er der ikke sket det helt store i min tilværelse. Jeg har arbejdet en hel del på det sidste, og har ikke haft ret meget tid til andet end og træne og sove i fritiden... Men det er der ved og komme styr på igen, så der er lys i den anden ende.

Jeg vil smutte ud til mine gryder i køkkenet, da jeg skal have lavet mad til hele ugen.

Haj-hej


25. April 2005

I dag er det mandag d.25.april, og jeg er i fuld gang med træningen.

Siden sidst er der sket et par ændringer her i mit liv. Jeg var til måling for godt 14 dage siden, og jeg havde til min skræk IGEN taget flæsk på... Nu var det ellers lige begyndt og gå den rette vej, men nej, jeg skulle lige have et slag i hovedet. Jeg havde taget 250 g. flæsk på og tabt 650 g. bøf. Jeg var lige til og smide i skralderen, da jeg kørte hjem efter målingen... Det var simpelthen ikke lige det jeg havde regnet med. Jeg fik som straf det sygeste kostprogram, som jeg skal følge de næste 14 dage, så jeg ku komme af med min. 1 kg. flæsk til næste gang- 1 KG. PÅ 14 DAGE???? Hold da fast, nu skal jeg spænde ballerne... Så det har jeg gjort. Der er 2 dage til jeg skal måles og jeg må tilstå, jeg er temmelig spændt. Så det betyder også, at jeg er begyndt og powerwalke igen. Det skal jeg hilse og sige, er ret vildt, da jeg "frivilligt" begyndte på det, uden min diatist tvang mig til det (jeg HADER og gå....). Så jeg går 2 gange ugentlig og holder min faste 1 times

fedtforbrænding om søndagen i centret, så det bliver til 3 gange fedtforbrænding om ugen p.t.

Midt i alt det her, er jeg sørme også stoppe med og ryge! Ja, tro det eller ej, men jeg har røget siden jeg var 11-12 år gammel, så det er faktisk ret vildt, hvis jeg selv skal sige det. Jeg fik fra den ene dag til den anden bare nok, og det er nu 3 uger siden røg min sidste smøg. Wauuuuuu! Det er faktisk ret skønt ikke og skulle være afhængig af det hele tiden- har man nu husket og købe smøger osv.? Og min lugtesans og vejrtrækning er blevet helt fantastisk. Det skulle jeg have gjort for flere år siden....

Her i weekenden blev der afholdt Mr. Fitness i Vejle, og jeg var sæføli blandt publikum. Vi kørte derover lørdag morgen kl.08, da André skulle til atletmøde kl.11, så vi måtte derover i god tid. Dagen var lang, men gik forholdsvis hurtigt. Feltet til Proformance Cup og Mr. Fitness var ret tamt, så det var ikke en midnatsforestilling (meget rart, da man havde lang vej hjem). Det var for fedt og sidde så tæt på- sad på 1. række under "forbedømmelserne" og 2. række til finalen. Jeg åd det hele råt, og jeg er blevet SÅ tændt,og kan næsten ikke vente til jeg selv skal derop igen.

I dag mødtes jeg med min koregraf, og gav hende alle mine ideer, som hun vil arbejde videre på. På torsdag skal vi lave musikken, og så kører det ellers bare helt af sig selv. Det bliver så godt, og komme i gang med showet, da træningen bare kører i øjeblikket.

Så min næste udfordring, er min måling på onsdag... Puha, jeg krydser finger for, at jeg i hvert fald har tabt det kg. flæsk jeg skulle, ellers tør jeg ikke tænke på, hvad min personlige heks kan finde på...

Det var alt for denne gang.

Hola


06. April 2005

I dag er det d.6. april 2005 og det er onsdag aften. Sikke tiden dog flyver afsted. Nu er det snart en måned siden, jeg skrev sidst- jeg kan snart ikke følge med mere.

Jeg har siden sidst været til 2 målinger. 1. gang var d.15. marts, hvilket jeg helst ikke vil tale så meget om. Jeg havde taget knap 500 g. flæsk på indenfor 2 uger, og en lille bitte smule masse. Jeg var mest overrasket over min vægt... Det kunne jeg slet ikke forholde mig til. Jeg har aldrig vejet så meget før, og jeg blev totalt deprimeret over det. Det har ikke før gået mig på, hvad vægten siger, men det gjorde den tilgengæld denne gang.... Puha! Jeg vejede 68,4 kg- det er fandme ulækkert!!!! Jeg sagde til Sanne, min diatist, at nu var det slut. Jeg ville starte fedtforbrænding igen fra onsdag morgen, da jeg ikke kunne holde mig selv ud. Jeg følte virkelig, at jeg var ved og sprænge... Jeg var slet ikke motiveret til og skulle stille op efter den måling- var det virkelig det værd? Alle mulige tanker farede rundt i hovedet på mig. Sanne blev enig med sig selv om, at vi måtte lave et del-mål til mig, så det hele ikke så så sort ud. Vi blev enige om, at jeg d.1.maj skulle ned på en

fedtprocent der hedder 15, så det er 600 g. flæsk om ugen. Det lyder umiddelbart ikke af meget, men tro mig, det er det! Nu skal der knokles.

Allerede dagen efter var jeg på farten med en god løbetur i det fri, og nu er jeg godt i gang med og få det ind i daglig dagen igen. Jeg har været oppe og steppe, cykle, stå på rotex´en eller løbet en tur mandag, onsdag, fredag og søndag. Jeg har samtidig droppet alt hvad der hed Omega olie, da jeg havde fået nok af det. Man siger jo gerne, at man skal have fedt ind, for at kunne forbrænde noget, men nej! Slut med det lige foreløbig. Jeg er overbevidst om, at det har været med til, at jeg har taget på de sidste mange målinger.

2 uger efter, onsdag d.30.marts, skulle jeg til måling igen. Denne gang glædede jeg mig faktisk, da jeg vidste, at jeg havde gjort det rigtig godt. Humøret var højt, og jeg var ikke til og skyde igennem. Jeg kom der ned og vægten var faldet, og jeg havde smidt 780 g. flæsk (desværre også lidt bøf, men pyt). Jeg var godt tilfreds. Det var rigtig godt. Jeg fik desværre samme dag og vide af min læge, at jeg skulle have fjernet en knude ved min trussekant, og det skulle jeg allerede d.31.marts, så det var hurtigt jeg kunne komme til kiroen. Jeg fik 3 sting, og fik meddelsen, at jeg ikke måtte lave noget motion OVERHOVEDET de næste 10 dage, mens stingene var i.... Pis oz!!! Også lige nu. Nå, jeg må tage et skridt ad gangen tænkte jeg. Dagen efter tog jeg op og steppede 30 min. og der var ingen problemer. Det eneste jeg må vente med er min ben-træning. Det tør jeg ikke før stingene er fjernet.

Så skulle Kristina, André og jeg som sagt havde været til Survival Fittest i Rønbjerg denne weekend, men surprise, surprise- det blev aflyst 1 uge før, da banerne derovre ikke var gode nok til arrangementet. Så vi kan desværre ikke afsted alligevel. I stedet tog jeg til Falster hos Kristina hele weekenden og hyggede.

Ellers har jeg den sidste tid hjulpet min kammerat André Engmann med hans fri rutine. Han fandt 7 uger før Mr. fitness ud af, at han lige så godt kunne tage denne konkurrence i stedet for og "nøjes" med Preformance Cup, så vi har haft en del og se til det sidste stykke tid. Jeg har lavet al koregrafi til hans show, og det skal jeg hilse og sige har været noget af en udfordring, da jeg aldrig før selv har lavet en rutine til nogen. Det har været smadder sjovt og være med til, men også benhårdt arbejde, da mænd som regel ikke har særlig meget rytme i kroppen, og det har nok været den største udfordring. Men jeg må sige, at det er begyndt og se ret godt ud, men det skulle det jo også gerne, da der ikke er så lang tid til konkurrencen.

Nå jeg vil smutte igen- det var alt for denne gang.


15. Marts 2005

Det er blevet d.13.marts og det er søndag eftermiddag. Jeg har lige været en tur på job i træningscentret, hvor jeg til daglig træner, og endelig kan jeg læne mig tilbage og nyde resten af min weekend.

De sidste par dage har været travle, med optagelse til en reklamefilm for Sublimsport, som skal vises på TV2 om en månedstid. Det bliver meget spændende og se resultater. Jeg har aldrig været med til sådan noget før, så det var sjovt og være med "bag kameraret".

De sidste 14 dage har jeg holdt den sammen diæt, som jeg startede på medio februar.
Jeg var til måling for godt 14 dage siden, og det viste en fedtprocent på 17,50. Nu er det lige før, at den er ved og være for høj, synes jeg, så nu må jeg stramme mig lidt an, inden det tager overhånd. Jeg har valgt, og skære alt min fedtforbrænding (i form af konditionstræning) væk, da jeg skal have styr på maden og kroppens reaktioner, inden jeg starter på mine gåturer om morgenen.

I øjeblikket spiser jeg som tidligere nævnt 2500 kcal mandag og torsdag, 2000 kcal tirsdag og fredag og onsdag 1500 kcal. I weekenden holder jeg "ædedag" lørdag, og søndag har jeg en sund spisedag uden målinger.

Kosten består primært af ris, kartofler, lidt pasta, kylling, svinekød, oksekød, fisk, grød, proteinpulver og en lille smule grønt, i form af salat. Jeg undgår p.t. alt hvad der hedder broccoli, gulerødder, kål m.m., da jeg ved, at jo tættere vi kommer på konkurrencen, så kommer jeg ikke til og leve af andet, så lige nu hænger det mig lidt ud af halsen. Ved siden af alt mit mad, drikker jeg fortsat mellem 20-40 g. omega olie om dagen, hvilken jeg vil skære lidt ned på efter weekenden, da min mave brokker sig lidt over det (jeg er ikke vant til og spise så meget fedt, så jeg må lige holde lidt igen, da jeg ellers skal sidde på jokum hele dagen....).

Jeg har i tirsdags fået nyt træningsprogram, hvor alle muskelgrupper trænes over 4 dage. 1. dag træner jeg bryst og triceps, 2. dag er det bentræning, 3. er ryg og mave og 4. dag slutter jeg af med skuldre og biceps (hvert træningsprogram må max tage 40 min. i alt). Efter 4 dages intensiv træning, burde jeg holde en hviledag, men her benytter jeg lejligheden til og lave en lille smule konditionstræning, for at holde kondien lidt, så jeg ikke bliver helt tabt bag en dør.

Her d.1.-3. april skal jeg en tur til Rønbjerg sammen med Kristina Dybdahl og André Engmann, hvor vi skal over og dyste til "Survival Fittest" som arrangeres af Workout & Fitness. Der vil blive lavet 3 forhindringsbaner, som man skal igennem på tid. Det bliver noget af en udfordring, da jeg som sagt, ikke har speciel god kondi p.t., men det skal nok blive sjovt og være med.Vi kører derover fredag middag og kommer hjem søndag aften. Vi lejer en hytte derover, så vi kan få en hyggelig weekend ud af det også.

Jeg skal forhåbentlig ned og vejes igen på tirsdag, hvis alt går vel. Jeg er lige spændt hver gang, da jeg altid håber, at jeg har smidt bare en lille smule fedt- man kan altid håbe.

Det var alt for denne gang.

Adios


15. Februar 2005

Det er nu ultimo feb. 2005, og jeg er startet på diæt igen for 14 dage siden. Jeg vil en gang om ugen, fortælle hvordan det går i forløbet, og vedlægge et billede hver måned, så I kan følge udviklingen med mig.

Hvad angår min diæt, så har jeg fået tildelt 2500 kcal mandag og torsdag, 2000 kcal tirsdag og fredag og 1500 kcal onsdag. I weekenden holder jeg fri, dvs. jeg spiser, som jeg har lyst til, dog med forbehold. Jeg er blevet sat meget op i fedt denne gang, for at prøve og eksperimentere lidt med min krop (fedt i form af omega olie mellem 20-40 g. om dagen, og tidselolie som supplement i form af dressing på salat, ris, kartofler m.m.). Det er et forsøg, min diatist ville prøve med mig, da der er lang tid til konkurrencen- nogle gange må man bare acceptere, at man bliver udsat for lidt af hvert af ens diatist. Man bliver jo klogere hver gang.

Jeg laver styrketræning 6 gange om ugen, og har p.t. 2 dage, hvor jeg fedtforbrænder på stepmaskinen og rotex´en (på tom mave lige fra morgenstunden). Jeg burde nok helt droppe min fedtforbrænding nu, da det vil sparke mig selv bagi, jo tættere jeg kommer på konkurrencen. Det, jeg mener, er, at jo mere jeg fedtforbrænder nu, og ikke rigtig taber mig, desto mere skal jeg fedtforbrænde i den sidste ende, for at kunne komme helt ned i fedt%, og det ville jo være tosset. Meeeeeen jeg må indrømme, at jeg ikke kan undvære det, da det styrker samvittigheden, når jeg lige kommer op og tramper lidt i pedalerne og sveden havler af mig- det er den fedeste fornemmelse.

Jeg skal til måling for første gang siden julen på tirsdag, hvilket jeg er meget spændt på. I samme anledning får jeg nye tal til kosten, så jeg kan lave nye madprogrammer (så kan jeg lige skrive, hvad jeg egentlig spiser i løbet af ugen).

Jeg vender frygtelig tilbage, når jeg har været til måling.

Ciao



Datoer

2007-10-23
2007-10-16
2007-10-10
2007-10-04
2007-09-16
2007-09-06
2007-08-26
2007-08-16
2007-07-29
2007-07-10
2007-07-06
2007-06-05
2007-05-13
2007-04-27
2007-03-11
2007-02-09
2007-01-21
2006-12-31
2006-11-26
2006-10-01
2006-09-25
2006-09-19
2006-09-03
2006-08-07
2006-07-23
2006-07-08
2006-05-15
2006-05-04
2006-04-20
2006-03-31
2006-03-02
2006-02-11
2006-01-19
2005-12-22
2005-11-21
2005-10-30
2005-10-16
2005-09-25
2005-09-21
2005-09-16
2005-09-01
2005-08-04
2005-07-08
2005-06-24
2005-06-03
2005-05-16
2005-04-25
2005-04-06
2005-03-15
2005-02-15

Se nyeste indlæg her